Følte jeg lige havde fået det største spark i ansigtet og alle mine drømme blev tabt på gulvet som en uerstattelig vase der gik i tusinde stykker... Det eneste jeg kunne gøre var at græde, faktisk hulke som et lille barn, jeg følte mig hjælpeløs... Det er sjældent jeg græder, men nogle gange kan man bare ikke holde det tilbage.
Og hvad er der så sket?
Jeg har siden jeg kom til Sydney haft lidt problemer med min skulder, som om der sidder noget i klemme og som om jeg ikke har kræfter nok til at udføre nogle af øvelserne, hvilket er meget mærkeligt da jeg jo er utrolig stærk fysisk... Derudover har jeg kæmpet i 4 uger nu på at blive mere smidig. Jeg er blevet mere smidig i min venstre spagat, men højre side samt min spilt har næsten ikke rykket sig og det har også undret mig. Det har været som om noget bare sagde stop og så gjorde det satans ondt.
Imorges havde jeg så fået tid hos en kiropraktor. Hun brugte lang tid på at undsøge de steder jeg havde sagt jeg havde problemer og kunne bagefter fortælle mig at min krop var total ”fucked”!!!
Min hofte er roteret til den ene side og har været det i så mange år at det bliver en næsten umulig opgave at få rettet op. Tror det er sket engang jeg faldt af min hest som 14 årig og faktisk ikke kunne gå i 14 dage efter, men Nakskov Sygehus fortalte mig at der ikke var noget galt, det var bare slaget... (Trods jeg måtte have krykker for at forlade hospitalet).... Kiropraktoren forsøgte at ”knække” min hofte, men det lykkedes ikke fordi jeg var så låst. Hun kunne faktisk heller ikke fortælle mig hvad jeg skulle gøre for at gøre det bedre, men hun vil vende tilbage til mig... Endnu mere fucked up...arghhh!!
Min skulderkapsel har været flækket engang efter et styrt på ski og den er så åbenbart vokset sammen lidt fremad, hvilket gør at når jeg forsøger at løfte armen må den sænke sig for at åbne op. Det kan så gøre at der kommer nogle ting i klemme og voldsomme betændelses tilstande – fedt!! Det lød dog til at det var nemmere at rette op på end mine hofter. Her skal jeg have gjort nogle muskler i min ryg stærkere (formentlig dem jeg har følt var svage det giver god mening) og så kan de forhåbentlig trække min skulder tilbage på plads...
Jeg bliver heldigvis lidt mere positiv af at sidde og skrive dette, for det går netop op for mig at hun jo ikke har sagt at det IKKE kan fikses... Det føles bare som om alle mine brikker er blevet slået hjem og jeg skal starte forfra og der er fandme lang vej i mål!!
Lige nu ved jeg ikke helt hvordan jeg skal gribe det hele an, men jeg ved at min dans er det vigtigste i mit liv. Det fandt jeg ud af dengang jeg havde brækket ryggen og lå på Glostrup hospital efter et styrt med min hest. Her lå jeg og vidste at hvis jeg drejede hovedet forkert ville jeg kunne blive lam fra halsen og nedefter. Det eneste der løb igennem mit hoved var ”Tænk hvis jeg aldrig kommer til at danse igen, så vil jeg hellere dø” og det lyder nok lidt makabert, men det er faktisk sådan jeg har det... Jeg lever når jeg danser!!!
Xx Stine K(larer den uanset hvor meget jeg må gå igennem for at nå mit mål)
