Faldt i "den sjove" fælde og kan ikke komme op igen...

Jeg er jo så forvirret at jeg næsten bliver irriteret på mig selv...Hvad faen vil jeg? Jeg kan ikke tage mig sammen til at træne selvom jeg har så mange planer i år....arghhhh og jeg er min egen værste fjende når det gælder vin og ballade med pigerne.

Føler lidt at jeg er sat på "stand by" her i Tokyo...jeg bliver doven og jeg hader det!!! Før jeg kom til Tokyo trænede jeg hver eneste dag og pressede mig selv temmelig hårdt. Det er nemt når man er omringet af verdens bedste at forblive fokuseret, men her er der ikke meget støtte til at opretholde min træning. Mit arbejde forstår ikke rigtig at jeg gerne vil komme ind og træne, de synes jeg er tosset når nu vi laver shows hver aften..., men har dog (med stor overtalelse) fået lov til at komme ind og lege imens de gør klar til aftenen jeg må bare ikke spille musik og kan ikke nå det helt store...så har faktisk kun været inde 3 gange.

Min rolle i showet er ret stor, men ikke særlig krævende pole mæssigt og fordi jeg synger live i den sidste sang går jeg glip af det polework der er koreograferet til det nummer. Vi har også nogle soloer forberedt, men indtil videre er de kun de andre piger der har optrådt med deres....nok fordi jeg er så fremtrædende i hovedshowet ;-) Så nogle aftener er jeg kun på scenen 1 gang...og det passer mig bestemt IKKE!!

Nogle ville måske synes det er bomben at tjene det samme som de andre men ikke behøvede røre en finger, hvilket jeg også synes er skønt de aftener jeg er træt :-D

Der er så mange ting jeg kunne bruge den ekstra tid til, strække, forberede til Miss Burlesque Australia der er om 9 uger...men kan jeg tage mig sammen???...NEJ SGU DA!!! Hvad sker der med mig?

Vælger at tro det er normalt og at det bare er lige nu jeg giver mig selv lov til at "slappe af" og have sjov med pigerne efter arbejde...og så er jeg tilbage til min psykopat træning igen lige om lidt. Det er også meget koldt her i Tokyo, så jeg forestiller mig også at jeg bare er en bjørn i vinterhi he he...

Ej for at være seriøs ville jeg blive så sur på mig selv hvis jeg pga at jeg pludselig blev doven ikke opnåede mine mål...og det ligner mig ikke. Så hvad skal der til for at jeg kan komme på rette vej igen???

Jeg prøver at sige til mig selv: Hvem er den eneste der kan ændre det...Mig!!...Det virker ikke helt...OG VUPTI...der kom der en email fra "BOBBI"...der spørger ind til alt muligt...og så blev jeg flov over min ugidelighed...pis!!

Nogle dage har jeg følt mig meget alene med alle mine trænings ønsker her i Tokyo og bare fulgt med hvor der var sjovest (mest til karaoke steder natten lang), men heldigvis har jeg mødt min engel der holder øje med mig...Hun hedder Bobbi og bor i Australien. Det er faktisk skræmmende så mange gange hun uden at vide det har synkroniseret med mine tanker...

Er der en jeg ikke vil skuffe så er det hende, Gud hvor er jeg glad for at jeg har mødt hende og ved at hun ikke vil lade mig falde...Så efter at krybe til korset i min mail til hende vil jeg nu rette ryggen og tage mig sammen, der er mål der skal opnåes og hvis man vil være en af de bedste så må man klemme ballerne sammen og bide i det sure æble...OG TRÆNE!!

Xx Stine K(an også være doven)

365 dage, 1 år ældre og lidt klogere, eller hvad?

Præcist et år siden jeg sidst har skrevet...skræmmende at tænke på hvor meget der er sket på 365 dage!!

Jeg fik mit visa på plads i midten af januar, solgte alt hvad jeg havde i Danmark og sendte 3 flyttekasser afsted mod Sydney. Nåede lige en fantastisk modeuge i februar, hvor jeg kunne sige farvel til alle og derefter ud i lufthavnen med en enkelt billet til Sydney, Australien. Super skræmmende at "melde sig ud af Danmark" og nu leve som udenlands dansker på den anden side af jorden...

Fandt en dejlig lejlighed lidt uden for centrum som jeg deler med Cleo. Cleo er instruktør hos Bobbi's og har netop vundet Miss Pole Dance Australia 2012...er pisse stolt af hende, ved hvor meget hun har trænet og fortjent det. 2 dage om ugen går jeg i skole, hvor jeg studere til at blive sportscoach og hver eneste dag kan man finde mig hos Bobbi's Pole Studio, hvor jeg enten er den skøre receptionist eller den svedende elev i klasserne. Jeg underviser stadig ikke selvom jeg for nyligt er begyndt at deltage i "teacher training". Vil gerne trække den så længe jeg kan med at undervise, for ved når jeg først begynder glemmer jeg lidt min egen træning og har nogle mål i 2012 som jeg godt kunne tænke mig at opnå. Men Bobbi sagde en dag til mig at jeg var "mere" end bare en receptionist og at jeg var meget velkommen til at komme til hendes "teacher training" klasse (kun for hendes instruktører)...hvilket jeg selvfølgelig var pave stolt over :-D

Sidder pt i Tokyo, Japan hvor jeg skal være i 3 måneder for at danse og synge i et poleshow 6 aftener om ugen. Et show koreograferet af "the one and only - Bobbi"...Ja det havde jeg nok ikke regnet med for et år siden at jeg skulle være dansekaptajn og front danser på.

Ting er gået så stærkt og når man så pludselig bliver tvunget til at stoppe lidt op og tænke...(Tvunget fordi jeg ikke har min daglige rutiner som jeg normalt har i Sydney og som jeg savner...specielt min træning hos Bobbi), ja så savner man!!! Og jeg savner faktisk mine venner fra Danmark...MEGET. Savner bare at kunne tage tlf og sige "Skal vi mødes til brunch" eller bare at følge med i deres liv. Selvfølgelig er der facebook, men jeg har så mange mails i inboxen at jeg sjældent når at skrive til dem jeg savner...Og nu er der gået ET HELT ÅR!!!

Heldigvis var jeg så heldig at opleve en af mine veninder blive gift og den tur til Danmark i sommer er noget af det bedste jeg oplevede i 2011...tror bare ikke helt jeg har fortalt hvor maget jeg savner hende og det må jeg få gjort noget ved!!!

Efter jeg kom tilbage til Sydney i august skete der en hel del...Jeg valgte jo at gå ind i "Miss Nude Sydney" og det bragte lidt ekstra med sig på godt og ondt. Jeg er stadig stolt af min præstation og har intet problem med at have gjort det...og gør det nok højst sandsyndligt også igen. Kan dog godt blive lidt trist når folk nu tror at det er det eneste jeg laver, for det er det bestemt ikke. Jeg kæmper/træner hver dag super hårdt for at blive en dygtig poledanser (med tøj på) og det er virkelig ikke noget man kommer nemt til, måske derfor jeg er så glad for det...Men selvfølgelig er det aldrig det folk gider læse om og det er også helt ok med mig. Når man stikker snuden frem (og smider tøjet) må man tage de slag der kommer....Håber bare at mine venner vil lukke sladderen ude og huske hvem jeg er indeni, for intet har ændret sig.

Vi har alle vores fejl og min er at jeg er dårlig til at huske at fortælle mine venner hvor meget de egentlig betyder for mig...For pludselig kan man godt føle sig alene og lidt bange for at de er gledet væk imens jeg har haft travlt.

Xx Stine K(an stadig godt skrive dansk...undskyld hvis der er lidt stavefejl undervejs)

Spis min gris, i næste måned skal du slagtes...

Argghhh har stress i hjernen selvom jeg intet laver. Jeg har så mange intensioner om alt muligt, men har absolut ingen energi til at udføre dem...og det er også ok!! Ja for jeg har nemlig givet mig selv lov til at være mega doven, sove 10 timer om dagen og bare lade op. Tror faktisk også jeg trænger til det...

Mine 2 måneder i Sydney gik ALT for stærkt, men jeg fik bestemt det ud af det jeg ville. Jeg tog derned igen for at mærke efter om jeg havde den samme følelse som første gang. Det med "mit missing link" og at jeg følte mig hjemme osv...Og det gjorde jeg, så jeg måtte jo finde ud af om jeg ville kaste alt fra mig i Danmark og forfølge "den følelse"... Det blev et hurtigt ja, meeeen så var der lige det med opholdstilladelse!!! Hmmm enten skulle jeg skynde mig at blive gift, ...det blev et nej. Så ville Bobbi's Pole Studio gerne sponsere mig, men det betød at de skulle ansætte mig til en urimelig høj løn da mit erhverv ikke ligefrem var "skilled worker". Jamen hvad skulle jeg så gøre for at få arbejdstilladelse og for at få mit danserliv til at fungere i Sydney??? Jeg kunne studere :-D Først synes jeg det var en mærkelig idé, jeg fylder jo snart 32, men hva faen gør man ikke for at jagte drømmen. Så jeg kom i kontakt med et bureau der har hjulpet mig med alle omstændighederne og fandt en skole som jeg faktisk glæder mig utrolig meget til at starte på. Jeg skal nemlig 2 gange om ugen studere til "Sportscoach specialiseret i Capoiera" i 3 år og ved siden af det må jeg gerne arbejde...PERFEKT :-D Jeg kommer til at lære om førstehjælp, skader, genopbygning, træningsplaner og ved siden af alt det teoretiske ja så skal jeg kaste mig selv rundt i vilde ting på gulvet, spille på Brasilianske instrumenter og synge på Portugisisk...WOOHOO :-D Det er jo lige mig, og jeg kan totalt bruge det til min pole dance, det med smidighed, kropsstyrke og alle trænings/muskel udtryk på engelsk er også godt til når jeg skal undervise på engelsk...ih altså det bliver jo så godt alt sammen!!

Nå men hvorfor stresser min hjerne? Jo fordi jeg skal starte på skole i Sydney d. 18. februar 2011 og har stadig ikke mit visa på plads....arghhhhh!! Dem der hjælper mig med det virker dog helt rolige...så jeg prøver at slappe af omkring det, men det er fandme spændende!!! Derudover HAR jeg opsagt min lejlighed i Danmark og skal være ude d. 1. februar hvor jeg skal have nået at sorteret hele mit liv, sælge ud, pakke til 3 år i Australien (eller hvem ved måske mere ;-)) og opbevare resten et eller andet sted jeg heller ikke helt ved hvor skal være endnu.... Jamen så kom da igang og få styr på det... Ja jo jeg forsøger så godt jeg kan, men jeg befinder mig lige pt i USA, så jeg kan ikke rigtig gøre så meget før jeg kommer til Danmark d. 20. januar og så har jeg bare travlt (måske også derfor jeg tillader mig at være doven nu). Det skal nok gå alt sammen...det prøver jeg da ihvertfald at sige til mig selv!!

Når jeg engang imellem smider alle kontrol tankerne fra mig aka "min dårlige samvittighed" (svare på mails, ringe til den og den, træne, sørge for dit og dat), ja så ELSKER jeg denne tid på året. Jeg elsker at være sammen med min familie og bare lave familie ting. Det er min storebror Paw der bor her sammen med sin kone og 3 børn. Paw har været i USA siden 1987, og selvom jeg ikke er født i Florida eller i USA, så har jeg det virkelig som om jeg kommer "hjem" til jul. I de 31 år jeg har levet, har jeg nok holdt jul i staterne ca. 12 gange, så det er blevet min virkelighed at julemanden kommer om natten og vi åbner gaver d. 25. december. Jeg elsker at sidde i pyjamas og have hele dagen til at "lege" med mine gaver...woohoo. Og herovre tror julemanden at jeg har været en god pige, hvilket betyder der MANGE gaver til Stine-pigen...I'm so lucky :-D

Resten af året lever jeg et rimeligt hektisk liv, selvforskyldt mange gange ;-) men jeg tror det er vigtigt at hive sig selv ned engang imellem og sige "pause". Spise hvad man vil og ikke bekymre sig om hvad man skal blive når man bliver stor. Jeg elsker at være lillepige 1 gang om året hos brormand og bare spise kager og grine... Jeg elsker at føle den omsorg som kun ens familie kan give en. Det er nok det der giver mig balance til at køre for fuld skrue de næste kommende 11 måneder...for det vil jeg uden tvivl!!

Ih hvor jeg glæder mig til 2011 og mit nye liv i Sydney... Har lige været inde og se på lejligheder på nettet, det bliver SÅ spændende :-D

P.S. Det er min storebror og mig på billedet...i en ganske almindelig situation ;-)

Xx Stine K(an snart ikke spise flere kager...og dog)

Elsker mit liv...

Jeg kan slet ikke beskrive hvor lykkelig jeg er... Føler at jeg lever min drøm fuldt ud. Jeg arbejder/kæmper hårdt og sover nogle gange kun 2 timer om natten...men jeg har det største smil på læberne!!

Om dagen, eftermiddagen og aftenen hjælper jeg til i receptionen hos Bobbi's Pole Studio, og her føler jeg faktisk at jeg bruger hjernen :-D ...er blevet ansvarlig for ret mange ting, sådan lidt daglig leder-agtigt...elsker det. Og tilgengæld kan jeg hoppe ind på alle de hold jeg vil, det er jo som at være barn i en slikbod hvor jeg bare skal spise slik dagen lang...mums!!

Derudover er jeg stadig ude og lave shows som Bobbi's Babe, he he...elsker at jeg er kommet ind i familien - det er virkelig en drøm der er gået i opfyldelse. Det er fedt at få erfaring på den hårde og rigtige måde. Man har som danser nemlig brug for at have alle "skod jobsne" for at få slebet kanterne til...og jeg har stadig en del at få slebet til som pole danser inden jeg selv er tilfreds, men jeg kæmper derudaf :-)

En af tegnene på at jeg bestemt er på rette vej er at d. 24. november skal lave et kæmpe show. Det er et "Dinner show", hvor publikum får en 3 retters menu med dans og sang til. Og så skulle man tro at der var et kæmpe hold af dansere, men nej...Det er 3 af "Bobbi's lærerinder" der skal stå for underholdningen, åbningsshow, en solo hver og så et finaleshow...Og det er sgu mig der er den ene af dem :-D Ha ha ha hvor er det viiiiiiiiiildt!!! De to andre er nogle af mine favorit lærer, nemlig Gypsy og Chilli. Og Chilli er faktisk nomineret som "Instructor of the Year - 2010" inde på INTERNATIONAL POLE DANCE AND FITNESS ASSOCIATION og Bobbi's Pole Studio som "Studio of the Year - 2010"...Ja det er vist nok det helt rigtige sted jeg er havnet ;-D

Når jeg sidder her og tænker over livet kan jeg da godt nogle gange savne blitz-lyset og den røde løber, helt sikkert...og jeg er virkelig stolt af de ting jeg har lavet i Danmark. Sidder netop i dette sekund og tænker tilbage på dette års oplevelser. "4 Stjerners Middag" med Anne Lindfjeld, Biker Jens og Sidney Lee...Gal det var sjovt... "Høvdingebold" hvor vi formåede at komme i semifinalen imod alle ods... Så var jeg jo dommer i "De Fede Trin" på TV2, en kæmpe oplevelse da jeg her kunne bruge og vise det jeg egentlig er, nemlig danser... Og inden jeg smuttede til Australien nåede jeg at komme til Frankrig og optage "Fangerne På Fortet" til TV3, hvor jeg var på hold med nogle af de sejeste sportsmennesker i Danmark Jakob Green, Rikke Hørlykke og selveste John Faxe Jensen... Ja det var sgu nok højdepunktet... Lidt ked af jeg ikke selv har set programmerne, og de ting jeg fik kæmpet mig igennem...for det er jeg virkelig også stolt af!!

Ahhhh....hvis jeg skulle dø imorgen ville jeg fandme dø lykkelig :-D!!

Xx Stine Kronborg, Sydney "The pole wonderland"

Er under jorden igen, der hvor alle pole prinsesserne hygger sig!!

Woop woop.... Så er jeg tilbage i Sydney og jeg er så glad :-D

Det er nu 4 uger siden jeg deltog i en af de største internationale pole konkurrencer og jeg har næsten ikke rørt en stang siden... Det var en super oplevelse at være blandt så mange fantastiske pole dansere, men må også indrømme at jeg var godt nervøs på scenen. Jeg var sat på lige efter sidste års vinder og som "The Final Act" og det giver et kæmpe pres da man jo godt ved at det er svært ikke at sammenligne. Jeg kunne godt have gjort det bedre, men taget i betrækning at det var første gang og at jeg starter så stort, er jeg sgu mega stolt af min præstation.

Derefter kom jeg tilbage til Danmark hvor jeg brugte den ene uge på at være syg og den anden på at være oppe og nede i humør. Ingen tvivl om at jeg savnede min træning hos Bobbi's Pole Studio, det er bare ikke det samme i Danmark... Og ingen tvivl om at jeg har nogle super venner som jeg elsker højt og bare gerne vil bruge mere tid sammen med, så jeg var godt forvirret. Fik nogle skønne oplevelser med mine venner og fik også fortalt et par stykker hvad de betyder for mig, for det er nemlig sådan noget man lægger mærke til når man er langt væk fra dem.

Jeg er nu tilbage under jorden og kan mærke at det er det helt rigtige. På torsdag skal jeg ud og lave show igen som en af "Bobbi's Babes" og er igang med at mixe musik.

Igår havde jeg en legendarisk time hos Chilli, blandt eleverne var nemlig den nuværende Miss US Pole Dance Champion, Alethea Austin samt Wendy Trasko fra NYPD. Og til sidst kom Bobbi ind for at se vores rutine og jeg blev sat til at stå forrest..... I FORSTÅR SLET IKKE HVOR STOLT JEG BLEV!!!

Grunden til at disse seje mennesker er i Sydney, er fordi at der i fredags blev afholdt Miss Pole Dance Australia. Det var også en af de oplevelser jeg aldrig glemmer :-) Jeg var nemlig en af de ansvarlige hele dagen igennem og om aftenen til selve showet var jeg "pole cleaner", så jeg var på scenen konstant :-D Der var blevet syet fint kostume til mig og jeg mødte alle pigerne helt tæt på. Da jeg selv er poledanser ved jeg hvor vigtigt det er at ens stang er præpareret specielt og jeg gjorde en dyd i at pigerne skulle føle sig trykke, hvilket resulterede i at jeg fik de største komplimenter og kys bagefter...INGEN af de 18 finalister gled ned eller havde problemer med deres greb...Jeg var en stolt pole cleaner :-)

....og så var det jo dagen hvor jeg mødte VERDENS BEDSTE POLE DANSER nemlig Felix Cane. Hun er virkelig fantastisk og pisse sød...og selvfølgelig vandt hun titlen for 3. gang. Efter MPD var overstået gik vi ud og fik en drink og her blev Felix og jeg enige om at Vanessa (der er den ene ejer af Bobbi's) virkelig er kvinden bag ALT. Felix sagde at havde det ikke været for Vanessa, så havde hun nok ikke haft den samme succes. Der gik det op for mig at grunden til at jeg er taget tilbage til Sydney egentlig også er pga hende og det imperium hun har skabt.

Vanessa jeg elsker dig <3

Xx Stine Kronborg, Sydney

Måske det dummeste i mit liv?

Nej nej nej hvor går tiden bare ALT for stærkt. Kan slet ikke forstå at jeg skal rejse om 5 dage... ER SLET IKKE PARAT!!

Jeg forlader Sydney fredag, lander lørdag i London og flyver videre til Stockholm hvor jeg er blandt 12 udvalgte fra hele verdenen til at konkurrere i POLE ART 2010...Woohoo!! Det bliver dog nok noget af det hårdeste jeg nogensinde har udsat mig for. Efter en 31 timers rejse og 4 fly lander jeg i Arlanda og tager direkte til "dress rehearsal". Hele showet begynder kl. 20 og jeg er blevet sat på som "final act" lige efter sidste års vinder (oh sh#t), så det er nok omkring kl. 23...OMG jeg håber adrenalinen og Gud hjælper mig igennem dette!!

Selvom Pole Art 2010 var mit store mål da jeg ankom til Bobbi's Pole Studio og at jeg lige for tiden øver alt hvad jeg kan, så har drømmene og mine mål ændret sig lidt. Jeg er faldet pladask for livet i Sydney, menneskerne, mentaliteten, mest af alt Bobbi's Pole Studio...ja det hele...og det har jeg sgu ikke lyst til at forlade.

Jeg har virkelig tænkt meget, for jeg har jo et rigtig dejligt liv i Danmark og der er måske en masse jeg smider på gulvet ved ikke at være til stede...Det er en skræmmende tanke når jeg nu har arbejdet et navn op og måske opnået noget mange drømmer om. Men noget der var meget mere skræmmende for mig, var at rejse tilbage til danmark, komme ind i min daglige rytme og måske ALDRIG komme tilbage til Sydney igen. Den tanke kunne jeg slet ikke leve med.... SÅ JEG TAGER SGU TILBAGE TIL SYDNEY stort set med det samme og bliver i 2 måneder mere :-D Hurra hvor er jeg glad, det føles SÅ rigtigt... Kan slet ikke vente med at sidde i flyet på vej tilbage til de lyserøde trænings lokaler igen!!

Og det bedste ved det hele er at de mennesker som betyder noget for mig, har respekteret mit valg og støtter mig 100%... Det er en vidunderlig følelse <3

Så når jeg tager mod lufthavnen på fredag tager jeg kun det nødvendige med, for jeg kommer tilbage 3 uger efter...

Måske er det det dummeste jeg har gjort i mit liv, eller måske det bedste? Vi må se hvad tiden viser...

xx Stine K(an godt lide Sabine, Daniella og Niels der kommer og støtter mig i Stockholm <3)

Hvilket værelses nr...øhhh??

Arghhh tiden går så stærkt og jeg kan slet ikke selv følge med i alle de spændende ting der sker :-D

"Well"... Efter at jeg følte mine drømme fik et lille skub tilbage, besluttede jeg mig for at tage med til Singapore, hvor Bobbi's Pole Studio skulle afholde "Miss Pole Dance Singapore".... Wuuhuuu det var noget af det fedeste jeg længe har gjort for mig selv. Jeg havde aldrig været i Singapore før og ved heller ikke om jeg nogensinde ville tage en tur til Singapore fra Danmark af, men nu havde jeg chancen for at opleve det sammen med mennesker jeg holder enorm meget af.

Dagen før afrejse skulle jeg lave et show (faktsik 3 stk på samme sted), hvor jeg nok ikke havde fået varmet ordentligt op. Ihvertfald skete der noget med min ryg under sidste show, så tænkte at det var nok meget godt jeg lige gav min krop lidt fri...

Jeg rejste meget tidligt fredag morgen sammen med Vanessa (ejer af Bobbi's Pole Studio) og Maxi (super cool dragqueen) der skulle være en af værterne til arrangementet. Ness og jeg var som små børn da vi fandt ud af at vi skulle sidde på "Upperdeck" og undersøgte alle ting og er nu ejer af tandbørster, kamme og barberskrabere fra toilettet. Vi rejste med Singapore Airlines og jeg har aldrig fået så meget fly-mad på en tur før, nøj hvor var det vildt...LOVE IT!! Burde egentlig ha' sovet lidt da jeg stadig var lidt træt efter nogle hårde dage med shows og champagne, men der var så mange film jeg ville se... Så min flyvetur blev 3,5 film lang uden søvn :-D

Da vi ankom til Singapore var der så varmt at jeg fortrød lidt at jeg var rejst i mine UGG boots (Lamme-ulds støvler), men gaaaaal hvor var der flot og min krop havde savnet varme. Det er den reneste storby jeg nogensinde har været i... De havde endda små mænd til at sidde og skrabe fortorvet rent...vildt nok!!

Nåh men dagene gik super stærkt og jeg rendte rundt konstant sammen med Ness, vi var stadig som små børn i eventyrland...jeg humpede dog pga ryggen. Vi delte også værelse på Carlton Hotel (Super lækkert hotel), hvor vi blev opgraderet til nogle ekstra fordele...såsom gratis cocktails og canapeer 18-20 ;-) Her valgte vi næsten at indtage aftensmaden hver aften så ikke vi skulle bruge så mange penge på mad ude i byen...he he!!

Jeg havde også den store fornøjelse at møde hele crewet bag Bobbi's Pole Studio i Singapore. Bl.a Jasmin, der er bestyreren i Singapore, der kom løbende og omfagnede mig og talte som et vandfald... Jeg var smadret af grin, for det er bare så typisk en "Bobbi"-pige...Lækker tøs med fødderne plantet på jorden og så åben for at møde verdenen...elsker det <3

Selve Miss Pole Dance Singapore gik rigtig godt. Det var første gang det blev afholdt, og da Singapore har alle mulige regler var man lidt bange for at det blev "for frækt". Vinderen blev en af lærerinderne, som jeg desværre ikke kan linke til her. Men søg "miss pole dance singapore" på youtube og så er det den der hedder MPDSG...

Efter aftenen fortsatte vi til "New Asia", der er en club på 71'ende etage...Wauw det er FANTASTISK at feste med sådan en udsigt. Her dansede og festede vi og da jeg troede vi skulle hjem, spurgte de andre (Bobbi's 2 søskende) om vi ikke skulle tage ud og shoppe... Shoppe? Kl. 1 om natten?? Jep, vi smuttede så i en "discolys beklædt" taxi mod "Mustafa's" i Little India. Det er ubeskriveligt stort, med alle mulige super mærkelige ting. 6 etager med mad, tøj, guld, indretning osv. Magasin, bare på "Mustafa'sk"... Men da vi jo ikke var helt ædru, endte det med en udklædningsfest i burka og de smukkeste rober jeg længe havde set... Måske ikke så gennemtænkt m.h.t. respekt, og det undskylder jeg selvfølgelig for hvis jeg støder nogen. Men gaaaaal hvor var det sjovt. Don't let drunk people in ;-)

Aftenen sluttede med mad på et af de 24 timers madmarkeder der er og så hjem og sove 4 timer!! Jep for Ness og jeg havde planer om at opleve den "Infinity pool" der er på toppen af "Marina Bay Sands", problemet var bare at det kun var for deres hotel gæster.... UDFORDRING :-D

Meget trætte (med bikini under vores tøj) drog vi over til den fantastiske bygning. Første forsøg var bare at lade som om vi var gæster der skulle op med elevatoren, men vi blev hurtigt stoppet af sikkerhedsfolk der spurgte om vores navne og værelses nr, det kunne vi jo ikke svare på... Hmm... Så fandt vi ud af at man kunne betale $20 for at komme op til observationsdækket der ligger lige ved siden af poolen...Ha ha ja lad os gøre det... Op kom vi...ind igennem en dør og vupti der var poolen....omringet af sikkerhedsfolk!!...men hey hvad med den indgang helt nede bagved? ...la la la og bumbummelum vi var inde...svært at skjule sin begejtring og undgå øjenkontakt med vagterne...Men det lykkedes og det var den sjoveste/smukkeste oplevelse på hele turen...jeg gik endda hen og bad om håndklæder som om jeg var gæst...ha ha :-D

Senere på dagen gik turen tilbage til Sydney.... Tak til Vanessa for at være kvinden der startede ALT <3>

xx Stine K(an ikke få nok af mit liv)