Sider

mandag den 18. oktober 2010

Er under jorden igen, der hvor alle pole prinsesserne hygger sig!!


Woop woop.... Så er jeg tilbage i Sydney og jeg er så glad :-D

Det er nu 4 uger siden jeg deltog i en af de største internationale pole konkurrencer og jeg har næsten ikke rørt en stang siden... Det var en super oplevelse at være blandt så mange fantastiske pole dansere, men må også indrømme at jeg var godt nervøs på scenen. Jeg var sat på lige efter sidste års vinder og som "The Final Act" og det giver et kæmpe pres da man jo godt ved at det er svært ikke at sammenligne. Jeg kunne godt have gjort det bedre, men taget i betrækning at det var første gang og at jeg starter så stort, er jeg sgu mega stolt af min præstation.

Derefter kom jeg tilbage til Danmark hvor jeg brugte den ene uge på at være syg og den anden på at være oppe og nede i humør. Ingen tvivl om at jeg savnede min træning hos Bobbi's Pole Studio, det er bare ikke det samme i Danmark... Og ingen tvivl om at jeg har nogle super venner som jeg elsker højt og bare gerne vil bruge mere tid sammen med, så jeg var godt forvirret. Fik nogle skønne oplevelser med mine venner og fik også fortalt et par stykker hvad de betyder for mig, for det er nemlig sådan noget man lægger mærke til når man er langt væk fra dem.

Jeg er nu tilbage under jorden og kan mærke at det er det helt rigtige. På torsdag skal jeg ud og lave show igen som en af "Bobbi's Babes" og er igang med at mixe musik.

Igår havde jeg en legendarisk time hos Chilli, blandt eleverne var nemlig den nuværende Miss US Pole Dance Champion, Alethea Austin samt Wendy Trasko fra NYPD. Og til sidst kom Bobbi ind for at se vores rutine og jeg blev sat til at stå forrest..... I FORSTÅR SLET IKKE HVOR STOLT JEG BLEV!!!

Grunden til at disse seje mennesker er i Sydney, er fordi at der i fredags blev afholdt Miss Pole Dance Australia. Det var også en af de oplevelser jeg aldrig glemmer :-) Jeg var nemlig en af de ansvarlige hele dagen igennem og om aftenen til selve showet var jeg "pole cleaner", så jeg var på scenen konstant :-D Der var blevet syet fint kostume til mig og jeg mødte alle pigerne helt tæt på. Da jeg selv er poledanser ved jeg hvor vigtigt det er at ens stang er præpareret specielt og jeg gjorde en dyd i at pigerne skulle føle sig trykke, hvilket resulterede i at jeg fik de største komplimenter og kys bagefter...INGEN af de 18 finalister gled ned eller havde problemer med deres greb...Jeg var en stolt pole cleaner :-)

....og så var det jo dagen hvor jeg mødte VERDENS BEDSTE POLE DANSER nemlig Felix Cane. Hun er virkelig fantastisk og pisse sød...og selvfølgelig vandt hun titlen for 3. gang. Efter MPD var overstået gik vi ud og fik en drink og her blev Felix og jeg enige om at Vanessa (der er den ene ejer af Bobbi's) virkelig er kvinden bag ALT. Felix sagde at havde det ikke været for Vanessa, så havde hun nok ikke haft den samme succes. Der gik det op for mig at grunden til at jeg er taget tilbage til Sydney egentlig også er pga hende og det imperium hun har skabt.

Vanessa jeg elsker dig <3

Xx Stine Kronborg, Sydney


Ingen kommentarer:

Send en kommentar