Sider

søndag den 8. januar 2012

365 dage, 1 år ældre og lidt klogere, eller hvad?


Præcist et år siden jeg sidst har skrevet...skræmmende at tænke på hvor meget der er sket på 365 dage!!

Jeg fik mit visa på plads i midten af januar, solgte alt hvad jeg havde i Danmark og sendte 3 flyttekasser afsted mod Sydney. Nåede lige en fantastisk modeuge i februar, hvor jeg kunne sige farvel til alle og derefter ud i lufthavnen med en enkelt billet til Sydney, Australien. Super skræmmende at "melde sig ud af Danmark" og nu leve som udenlands dansker på den anden side af jorden...

Fandt en dejlig lejlighed lidt uden for centrum som jeg deler med Cleo. Cleo er instruktør hos Bobbi's og har netop vundet Miss Pole Dance Australia 2012...er pisse stolt af hende, ved hvor meget hun har trænet og fortjent det. 2 dage om ugen går jeg i skole, hvor jeg studere til at blive sportscoach og hver eneste dag kan man finde mig hos Bobbi's Pole Studio, hvor jeg enten er den skøre receptionist eller den svedende elev i klasserne. Jeg underviser stadig ikke selvom jeg for nyligt er begyndt at deltage i "teacher training". Vil gerne trække den så længe jeg kan med at undervise, for ved når jeg først begynder glemmer jeg lidt min egen træning og har nogle mål i 2012 som jeg godt kunne tænke mig at opnå. Men Bobbi sagde en dag til mig at jeg var "mere" end bare en receptionist og at jeg var meget velkommen til at komme til hendes "teacher training" klasse (kun for hendes instruktører)...hvilket jeg selvfølgelig var pave stolt over :-D

Sidder pt i Tokyo, Japan hvor jeg skal være i 3 måneder for at danse og synge i et poleshow 6 aftener om ugen. Et show koreograferet af "the one and only - Bobbi"...Ja det havde jeg nok ikke regnet med for et år siden at jeg skulle være dansekaptajn og front danser på.

Ting er gået så stærkt og når man så pludselig bliver tvunget til at stoppe lidt op og tænke...(Tvunget fordi jeg ikke har min daglige rutiner som jeg normalt har i Sydney og som jeg savner...specielt min træning hos Bobbi), ja så savner man!!! Og jeg savner faktisk mine venner fra Danmark...MEGET. Savner bare at kunne tage tlf og sige "Skal vi mødes til brunch" eller bare at følge med i deres liv. Selvfølgelig er der facebook, men jeg har så mange mails i inboxen at jeg sjældent når at skrive til dem jeg savner...Og nu er der gået ET HELT ÅR!!!

Heldigvis var jeg så heldig at opleve en af mine veninder blive gift og den tur til Danmark i sommer er noget af det bedste jeg oplevede i 2011...tror bare ikke helt jeg har fortalt hvor maget jeg savner hende og det må jeg få gjort noget ved!!!

Efter jeg kom tilbage til Sydney i august skete der en hel del...Jeg valgte jo at gå ind i "Miss Nude Sydney" og det bragte lidt ekstra med sig på godt og ondt. Jeg er stadig stolt af min præstation og har intet problem med at have gjort det...og gør det nok højst sandsyndligt også igen. Kan dog godt blive lidt trist når folk nu tror at det er det eneste jeg laver, for det er det bestemt ikke. Jeg kæmper/træner hver dag super hårdt for at blive en dygtig poledanser (med tøj på) og det er virkelig ikke noget man kommer nemt til, måske derfor jeg er så glad for det...Men selvfølgelig er det aldrig det folk gider læse om og det er også helt ok med mig. Når man stikker snuden frem (og smider tøjet) må man tage de slag der kommer....Håber bare at mine venner vil lukke sladderen ude og huske hvem jeg er indeni, for intet har ændret sig.

Vi har alle vores fejl og min er at jeg er dårlig til at huske at fortælle mine venner hvor meget de egentlig betyder for mig...For pludselig kan man godt føle sig alene og lidt bange for at de er gledet væk imens jeg har haft travlt.

Xx Stine K(an stadig godt skrive dansk...undskyld hvis der er lidt stavefejl undervejs)

1 kommentar:

  1. Held og lykke søde Stine.. Godt at høre at du har det nogenlunde på trods af afstanden fra folk. <3

    SvarSlet