Lykken er der hvor du opsøger den!

Ved godt jeg var rigtig ked af det forleden, men jeg har faktisk haft det så meget bedre med at vide hvad mine smerter betød. Mange har skrevet til mig på facebook at jeg skal lytte til min krop og slappe af..., hmm men det kommer jeg jo ingen vegne med og det har jeg heller ikke tid til. Faktisk synes jeg heller ikke det er de signaler min krop har sendt. Jeg har siden "min opdagelse" danset mere end jeg plejer, men med en større forståelse for min krop. Før blev jeg bange og frustreret når min skulder gjorde ondt, men nu ved jeg at der "bare" er noget der sider i klemme så tager jeg lige armen ned en gang og så er den fikset og så kan jeg hoppe op på stangen igen. Min hofte er stadig låst, men jeg bliver ikke så trist som før over at jeg ikke er ligeså smidig som de andre, jeg har bare lidt længere vej til "det rigtige billede"...

...så det med at nogle medier giver udtryk for at jeg ikke kan danse før min genoptræning er overstået, det var ikke det jeg sagde og der er intet ændret fra før andet end at jeg nu er blevet bekendt med mine "bygningsfejl". Det jeg blev ked af var at det bare passede mig utroligt dårligt lige nu når jeg er i Sydney for at blive klar til en konkurrence og at det vil kræve mere kamp for mig at nå mine mål (og det kan jo være svært at forstå når man vil noget NUUUU!!)...

Men man siger jo at man bliver stærk af at kæmpe mod vinden ;-)

Siden min tudetur har jeg gjort rigtig meget for at værdsætte mit liv, det er nemlig sådan jeg bliver positiv igen. Så efter jeg havde postet den sidste blog besluttede jeg mig meget impulsivt for at tage en forlænget weekend til Singapore i næste uge... He he ja skørt når nu jeg er i Sydney, men jeg har aldrig været i Singapore før og nu havde jeg en kæmpe mulighed for at gøre det med nogle mennesker jeg holder utroligt meget af. Et par stykker fra Bobbi's Pole Studio skal nemlig afsted for at afholde Miss Pole Dance Singapore samt lave åbnings show til Youth Olympic Games. Jeg bliver dog kun og ser Miss Pole Dance da det passede bedre med flybillet og overnatnings mulighed (skal jo stadig passe lidt på min økonomi), men for pokker hvor jeg glæder mig til en uforglemmelig oplevelse og så er der varmt :-D

Jeg plasker rundt i lykke over livet både fysisk og psykisk. Her hvor jeg bor er der nemlig pool, spa og sauna på 5 etage. Det er det bedste lige at gå derned og blive bobblet løs i spa'en, svømme musklerne behageligt igang i den opvarmet pool og en tur ind i saunaen for at blive gennem-varm og svedig så jeg kan strække mine ømme glade muskler... Ahhh det er ren forkælelse for en aktiv livsnyder!!

Xx Stine K(an vende svaghed til lykkerus)

Når drømmene bliver tabt på gulvet... What to do?

Følte jeg lige havde fået det største spark i ansigtet og alle mine drømme blev tabt på gulvet som en uerstattelig vase der gik i tusinde stykker... Det eneste jeg kunne gøre var at græde, faktisk hulke som et lille barn, jeg følte mig hjælpeløs... Det er sjældent jeg græder, men nogle gange kan man bare ikke holde det tilbage.

Og hvad er der så sket?

Jeg har siden jeg kom til Sydney haft lidt problemer med min skulder, som om der sidder noget i klemme og som om jeg ikke har kræfter nok til at udføre nogle af øvelserne, hvilket er meget mærkeligt da jeg jo er utrolig stærk fysisk... Derudover har jeg kæmpet i 4 uger nu på at blive mere smidig. Jeg er blevet mere smidig i min venstre spagat, men højre side samt min spilt har næsten ikke rykket sig og det har også undret mig. Det har været som om noget bare sagde stop og så gjorde det satans ondt.

Imorges havde jeg så fået tid hos en kiropraktor. Hun brugte lang tid på at undsøge de steder jeg havde sagt jeg havde problemer og kunne bagefter fortælle mig at min krop var total ”fucked”!!!

Min hofte er roteret til den ene side og har været det i så mange år at det bliver en næsten umulig opgave at få rettet op. Tror det er sket engang jeg faldt af min hest som 14 årig og faktisk ikke kunne gå i 14 dage efter, men Nakskov Sygehus fortalte mig at der ikke var noget galt, det var bare slaget... (Trods jeg måtte have krykker for at forlade hospitalet).... Kiropraktoren forsøgte at ”knække” min hofte, men det lykkedes ikke fordi jeg var så låst. Hun kunne faktisk heller ikke fortælle mig hvad jeg skulle gøre for at gøre det bedre, men hun vil vende tilbage til mig... Endnu mere fucked up...arghhh!!

Min skulderkapsel har været flækket engang efter et styrt på ski og den er så åbenbart vokset sammen lidt fremad, hvilket gør at når jeg forsøger at løfte armen må den sænke sig for at åbne op. Det kan så gøre at der kommer nogle ting i klemme og voldsomme betændelses tilstande – fedt!! Det lød dog til at det var nemmere at rette op på end mine hofter. Her skal jeg have gjort nogle muskler i min ryg stærkere (formentlig dem jeg har følt var svage det giver god mening) og så kan de forhåbentlig trække min skulder tilbage på plads...

Jeg bliver heldigvis lidt mere positiv af at sidde og skrive dette, for det går netop op for mig at hun jo ikke har sagt at det IKKE kan fikses... Det føles bare som om alle mine brikker er blevet slået hjem og jeg skal starte forfra og der er fandme lang vej i mål!!

Lige nu ved jeg ikke helt hvordan jeg skal gribe det hele an, men jeg ved at min dans er det vigtigste i mit liv. Det fandt jeg ud af dengang jeg havde brækket ryggen og lå på Glostrup hospital efter et styrt med min hest. Her lå jeg og vidste at hvis jeg drejede hovedet forkert ville jeg kunne blive lam fra halsen og nedefter. Det eneste der løb igennem mit hoved var ”Tænk hvis jeg aldrig kommer til at danse igen, så vil jeg hellere dø” og det lyder nok lidt makabert, men det er faktisk sådan jeg har det... Jeg lever når jeg danser!!!

Xx Stine K(larer den uanset hvor meget jeg må gå igennem for at nå mit mål)

Wax on...Wax off... Yes Bobbi!!

Har virkelig hygget mig de sidste par dage, trods jeg er blevet kostet rundt af Bobbi og Vanessa (de 2 ejere af "Bobbi's Pole Studio"). Jeg har stået til rådighed fra tidlig morgen til sen aften og følt at jeg var den poledansende version af "Karate Kid". Har malet skabe, bøjler og rammer, slæbt ting frem og tilbage samtidig med at jeg har passet mine dansetimer....Og IH HVOR HAR DET VÆRET DEJLIGT!!!

Jeg er så heldig at være med til at skrive historie, jeg er her nemlig samtidig med at Bobbi's Pole Studio flytter til nye lokaler. Det er ikke noget der er sket de sidste 6 år, men De er ikke verdens største for ingenting, så der var brug for mere plads!!

Lørdag kom flyttemændende og fjernede stort set alt fra det gamle studie selvom der stadig var klasser igang. Ja for Bobbi lukker ikke ned pga flytning, det synes jeg er meget sejt at intet er gået ud over de trofaste elever, der står der fra morgen til aften flere gange om ugen.

Det har været utrolig spændende at følge processen og ikke mindst at komme tæt på alle disse fantastiske personligheder. Jeg er virkelig blevet forelsket i dette foretagende og føler også at jeg allerede er blevet en del af familien. Kan på nuværende tidspunkt ikke helt overskue at skulle forlade det igen, og får næsten brækfornemmelse og klump i halsen ved tanken. Føler mig så lykkelig hver dag at det næsten ikke kan beskrives, som om jeg har fundet mit "missing link"... Ved godt jeg lyder helt tosset, men jeg er glad for den den person jeg er her i Sydney!! Og når det så er sagt, vil jeg lige huske et par stykker i Danmark på at jeg faktisk tænker meget på dem og ville ønske de var her med mig og kunne opleve "mig"..., men det var jo ikke muligt, vel ;-)

Det med at hjælpe til er ikke så fremmed for mig, jeg har altid godt kunne lide at gøre mig til nytte og har aldrig været bange for at tage fat... Det er vist noget min mor har lært mig, hun sad heller aldrig stille et sekund. Jeg kunne bare ha valgt at gå hjem og slappe af efter min dans, men det ville være en Stine der ikke var i balance med sig selv.

Alt har været meget hektisk her i weekenden da det nye studie skal åbne imorgen mandag. Men alle har været i super humør og vist et overskud jeg heller aldrig har set før. Er de super-mennesker hos Bobbi's? Lige nu arbejder håndværkene på højtryk natten igennem for at blive klar til at den første time kan starte kl. 12. Jeg er meget spændt på om "vi" når det. Jeg står ihvertfald klar imorgen tidlig til at være Bobbi og Vanessa's lille slave ;-)

Xx Stine K(arate Kid goes poledancing)

Måtte nive mig selv i armen...drømmer jeg?

Wuhuuu det var selvfølgelig et par hvide støvler jeg synes var en nødvendig investering i denne uge, trods jeg i dette øjeblik sidder med store ryg og armsmerter og godt kunne bruge lidt massage. Men jeg er ovenud lykkelig for mit valg!!

Der skete nemlig det i starten af ugen at jeg fik en mail fra Bobbi om jeg havde lyst til at komme ud og lave et "gig" som en del af Bobbi's Pole Studio's showteam...OM JEG HAVDE LYST??? HA HA HA YES OF CAUSE :-D Jeg hoppede op og ned af glæde som en energizer bunny og måtte nive mig i armen for at sikre mig det ikke bare var en drøm. Det var sandt nok og jeg har haft stresset helt vildt over at skulle blive klar til 2 x 10 minutters show med kostume og hele svineriet.

Fik mixet 2 shows sammen så godt jeg nu kunne i "Garage Band" programmet på min computer og forsøgt at få et overblik om hvad jeg cirka ville proppe ind af tricks i showet. Og da jeg jo ikke har så mange penge at bruge hernede og allerede havde brugt penge på mine støvler, fik jeg lov til at låne kostumer af nogle af de andre piger. Alle var meget opsatte på at hjælpe mig godt på vej til mit første "gig", og det er også en af de ting jeg synes er det fede ved Australien...(ingen jantelov).

Jeg skulle optræde sammen med en super dygtig og skide lækker pige der kalder sig "Electra". Electra var heldigvis vandt til disse jobs, og det var rart for jeg stressede mega meget over alt muligt. Hvordan ville polen være? Ville jeg glide og hvordan skulle jeg lade være med at tørre mine hænder i 10 min osv osv...

Der var dog ingen grund til stress, for da jeg gik på gulvet i mine nye støvler og musikken bragede ud af højtalerne - jamen så var jeg i mit rette element... JEG ELSKER AT LAVE SHOW!!! Det var virkelig fedt ikke helt at vide hvad jeg ville lave, for jeg havde nemlig ikke koreograferet noget som helst... Mine show-instinkter var helt vågne og jeg nød hvert et sekund af de ting der skete i min krop. Bagefter kunne jeg slet ikke stoppe med at tale, og så skete der det og det og det... Jeg var jo alt for glad i låget ;-D

Electra og jeg fortsatte ud i natten og endte på et salsa-sted med udsigt til Opera Huset og Harbour Bridge. Her dansede jeg rundt til latin rytmer i mine Ugg Boots og tillod mig at nyde lidt champagne...en del måske ;-) Ihvertfald endte det hele med en kebab og det er måske tegn på en lille Stine brandert...he he!! Hva faen, jeg har været så god de sidste par uger.

Mit store problem idag er ikke champagnen. Var bare så meget oppe at køre efter de 2 shows at jeg glemte at strække ud, så nu har jeg meget ondt i ryggen og mine arme :-( Og hvad kan jeg så lærer af det?....Sikkert ikke så meget, for jeg glemmer det med garant igen næste gang :-D Må bare varme ekstra godt op til Bobbi's timer imorgen. Skal have hendes "Advanced" og en "Pole Groove" workshop... Ih hvor jeg glæder mig...Av ikke hoppe Stine!!!

Xx Stine K(an fatisk rigtig godt li at være exchange student hos Bobbi's Pole Studio)

Nye støvler, massage eller mad??? Arghh...

Det er fandme hårdt at være på stripperskole... Efter min første uge var jeg ved at græde af smerte og kunne til en af mine timer mærke at jeg simpelthen ikke kunne hive mig op i et trick jeg ellers plejer at kunne. ”Der er noget helt galt her” og jeg tog en hånd om imellem mine skulderblade. Her kunne jeg mærke at der var buler af brusk der vist ikke hørte til der og mine arme føltes betændte...

Ja det er en ting jeg har måttet indse med poledance er at uanset hvor meget jeg strækker ud og prøver at afspænde kroppen med alt hvad jeg har lært igennem dansen, så kommer der nogle nogle ting i ryg og nakke jeg ikke selv kan komme af med. Nu skal det jo også siges at man som elev normalt ikke træner hver dag, men jeg har ingen tid at spilde og hvis "de" (læs Bobbi's psykopat dygtige lærerinder) kan, så kan jeg også!! Så jeg har besluttet mig for at få massage 1 gang om ugen, det er simpelthen nødvendigt for at jeg kan hive mig op i den stang hver eneste dag...

Heldigvis (og meget belejligt) er naboerne til Bobbi’s Pole Studio et massage-sted, så jeg gik derind efter min time og valgte 30 minutters olie massage fokuseret på ryg og arme... Men så ligger jeg der og da den søde thai-pige kommer ind begynder hun at trykke på mine fødder med knyttet næve (tror jeg) og hun fortsatte op ad mine ben og sprang derefter op og satte sig på mine baller og lavede nogle tryk der bare fik alt til at snorre i kroppen... Troede først jeg var gået helt forkert, men nej det var rigtig nok. Det var vist lidt af deres ”Thai massage” hun udøvede for at få mig til at slappe af og det føltes vildt rart, så det skal jeg helt sikkert prøve en anden dag. Olie massagen gik igang og hun fik fat på alle de rigtige steder, det gjorde så ondt at tårene trillede ned af kinderne...gal hvor jeg trængte til det.

Resten af dagen kunne jeg ingenting, men dagen efter var mine kræfter helt fornyet og jeg følte mig faktisk også stærkere...bonus!! Og røde kinder fik jeg også som I kan se på billedet ;-)

Jeg gentog succesen ugen efter og kunne allerede mærke at bulerne var blevet mindre og har erfaret at med massagen kan jeg holde til at pole hver dag...Juhuuu!!

Og jeg gentog...IKKE succesen i denne uge, ihvertfald ikke endnu!! Har nemlig set mig et par støvler jeg gerne vil have og da jeg jo ikke rigtig tjener penge imens jeg er her, må jeg passe lidt på. Så jeg vil ikke spise sushi eller få massage i denne uge, for så kan jeg forsvare overfor mig selv at jeg bliver nødt til at eje de støvler ;-D

xx Stine K(rid hvide lårstøvler - auchhh. Så må jeg sgu male de røde kinder)

Ønske: Fylde gummi i hofterne og spise pandekager dagen lang!!

Total skør weekend... Det var om om jeg bare lige skulle brokke mig over et eller andet (det blev så mit hår) og så gjorde jeg noget ved mit dårlige humør. Lørdag aften mødtes jeg med et par stykker fra Bobbi's efter de havde haft "pole-party" - det var en af de mandlige elever der havde inviteret nogle venner til en fødselsdags event - elsker lyden af ordet "pole-party"!!! Vi gik så i samlet flok ned til et sted, hvor de serverede de største is jeg nogensinde har set... Og siden jeg kom har jeg været ret god med at være sund, så jeg tillod mig at bestille pandekager med is, flødeskum og chokolade - MUMS hvor jeg nød det og havde faktisk slet ikke dårlig samvittighed!!

Chilli (en af lærerinderne) og jeg gik så tilbage til Bobbi's, hvor Cleo (en anden lærerinde) var ved at være færdig med et polterabend. Vi var alle i flade sko og afslappet tøj, men blev enige om lige at tage til Newtown og se om der skete noget...og da jeg jo rent faktisk slet ikke havde været ude på noget tidspunkt endnu, synes jeg det lød som en super idé. Vi havnede på et sted jeg tror hed "Zanzibar", som var et kæmpe sted med en sjov blanding af mennesker. Vi lavede vores eget dansegulv inde i et af rummene og begyndte at gå amok i skøre dansetrin...lige efter min smag :-D Hovedrul, spilt på gulvet, lapdansede hinanden (samt nogle enkelte der sad tæt nok på..he he), skreg højt og havde bare en fest med hinanden. Først gloede folk fra afstand, men med et smil på læberne, fordi de egentlig gerne ville være en del af vores fest...tror jeg da ;-D Ihvertfald endte det med ,at stort set alle kom over til vores lille dansecirkel, skønne homo-fyre, hetro fyre, single fyre, fyre med kærester (kæresterne blev dog lidt på afstand, men lod deres "mænd" danse løs med "tosserne")... Jeg grinte konstant og specielt da Cleo begyndte at breakdance og hoppe på hænderne med benene i vejret...Wauw hvor jeg trængte til sådan en tur og så helt uden at drikke!!...Tror da også jeg fik danset pandekagerne væk igen, for jeg svedte helt vildt ;-)

Nåede kun at sove 3 timer inden jeg skulle afsted mod Miranda for at træne hos Gypsy (super dejlig lærerinde), og selvfølgelig var jeg træt, men jeg var så høj på energi at jeg lavede nogle tricks jeg ikke havde kunnet før...

Idag mandag er jeg stadig helt "høj", fordi jeg virkelig nyder mit liv her i Sydney. Folks positive indstilling passer mig rigtig godt og så laver jeg bare det jeg elsker hver eneste dag. Jeg elsker at danse og jeg er blevet dybt forelsket i "poledance" og livet på Bobbi's pole Studio. Faktisk nyder jeg mit liv så meget at jeg havde marreridt om at jeg var tilbage i Danmark (helt tilbage i Nakskov hvor jeg er vokset op), og jeg vågnede næsten i et kæmpe skrig; "JEG HADER AT VÆRE HJEMME"...

Det er jo ikke helt sandt, for jeg elsker også mit liv i Danmark. Tror bare at det måske er fordi jeg føler mig utrolig tilpas her og virkelig "hjemme"...har lidt svært ved at beskrive det i ord. En meget stor del er selvfølgelig de mennesker jeg omgiver mig med, fordi de jo lever det liv jeg selv går efter at leve. Men en anden ting er også at jeg kan godt lide at vågne op hver dag og selv skulle kæmpe for at det bliver en god dag, og det skal jeg virkelig her. Jeg kommer ihvertfald ikke sovende til mit mål, for min krop og specielt mine hofter modarbejder at jeg burde være poledancer... Det gør faktisk så ondt når jeg forsøger at komme i spagat og split, at jeg ville ønske jeg kunne brække mine hofter op og fylde gummi i dem... Det ville gøre mit liv så meget nemmere!! Jeg er desværre ikke så heldig at det er en mulighed, men jeg er en fighter og jeg vil bevise overfor mig selv at jeg kan arbejde mig derhen med lidt god vilje. Og når humøret er nede, er den eneste der kan hive mig op igen mig selv!!

xx Stine K(an og vil inden denne tur er omme, gå i spagat imens jeg spiser pandekager)

Thomas, jeg savner dig...

Har de sidste par dage været i lidt mærkeligt humør og jeg har ikke rigtig kunnet sætte en finger på hvad det var..., men nu har jeg fundet ud af det!! Jeg er nemlig helt umulig når jeg føler mit hår ser sjusket ud... Normalt plejer jeg at have min yndlings person et opkald væk og så kan redde HELE mit liv!! Det er min elskede frisør Thomas som jeg har lyst til at have tæt på mig altid... 4 ever and ever ever!! Gaaaaaaal hvor jeg savner ham lige nu...

Mit hår er en ret stor del af mig...har jeg fundet ud af!! Det er det for mange kvinder, men hvor andre er bange for at blive klippet korthåret er jeg nok det stik-modsatte... Når mit hår bare bliver lidt langt og ude af form føler jeg mig grim og nederen og føler mig ikke som mig selv...

Er det nu jeg skal indrømme at det kun er 3 uger siden jeg blev farvet og klippet :-D Ja jeg ved det godt... Slap af Stine!!

Den største bekymring inden jeg tog afsted var netop mit hår. Hvad skulle jeg gøre uden Thomas og L'Oreal farver i 3 måneder??? Så Thomas og jeg blev enige om at jeg skulle have mange og lange extensions på så jeg bare kunne sætte det op i en hestehale. Det ville jeg MEGET gerne, for så kunne jeg jo også ligne alle de dygtige piger hos Bobbi, de har nemlig det lange hår og svinge med... men mit hår nåede ikke at blive klar inden min afrejse (nogle gange er jeg også lidt sent ude, eller jeg kalder det impulsiv :-D).

Thomas klippede istedet det der nu er blevet min nye yndlings frisure, det gør han altid... Lidt irriterende når jeg nu havde besluttet at jeg ville forsøge at få langt hår og ligne en rigtig pige!! Men jeg kan mærke kriblen i mine spidser, de vil klippes så jeg kan se skarp ud og føle mig lækker som Thomas får mig til at føle mig...

Jamen hvorfor går du ikke bare ned til en anden frisør og får det lavet???

Der er altså IKKE det samme...Thomas kender min farve og rammer bare altid rigtigt med frisuren. Jeg er bange for at en uduelig frisør fra Sydney skal ødelægge ”min styrke”... Og så er det bare altid så rart at være i selskab med Thomas...og det er ikke kun pga den fantastiske hvidvin vi altid drikker sammen ;-)

Jeg må jo nok indse at Thomas er for langt væk og at jeg bliver nødt til at være ham utro...snart!! Og søde Thomas, jeg kan nok ikke lade vær med at klippe lidt i det, selvom du sagde jeg ikke måtte... men det er bare fordi jeg får så meget ros for mit "Thomas"-hår og så har jeg det altså også bedst med ikke at ligne alle andre :-)

...En anden lille teori omkring mit savn er nok også at jeg aftenen inden jeg rejste havde den mest hyggelige "afskedsfest" hjemme hos Thomas. De personer der var tilstede har hver især en styrke og aura som jeg værdsætter utroligt højt og jeg savner Jer sgu lige her og nu til et glas Amadeus og MGP musik...

xx Stine K(orthårs tøsen)