Stine Kronborg

Faldt i "den sjove" fælde og kan ikke komme op igen...

2012-01-19T22:14:00.000-08:00

Jeg er jo så forvirret at jeg næsten bliver irriteret på mig selv...Hvad faen vil jeg? Jeg kan ikke tage mig sammen til at træne selvom jeg har så mange planer i år....arghhhh og jeg er min egen værste fjende når det gælder vin og ballade med pigerne.

Føler lidt at jeg er sat på "stand by" her i Tokyo...jeg bliver doven og jeg hader det!!! Før jeg kom til Tokyo trænede jeg hver eneste dag og pressede mig selv temmelig hårdt. Det er nemt når man er omringet af verdens bedste at forblive fokuseret, men her er der ikke meget støtte til at opretholde min træning. Mit arbejde forstår ikke rigtig at jeg gerne vil komme ind og træne, de synes jeg er tosset når nu vi laver shows hver aften..., men har dog (med stor overtalelse) fået lov til at komme ind og lege imens de gør klar til aftenen jeg må bare ikke spille musik og kan ikke nå det helt store...så har faktisk kun været inde 3 gange.

Min rolle i showet er ret stor, men ikke særlig krævende pole mæssigt og fordi jeg synger live i den sidste sang går jeg glip af det polework der er koreograferet til det nummer. Vi har også nogle soloer forberedt, men indtil videre er de kun de andre piger der har optrådt med deres....nok fordi jeg er så fremtrædende i hovedshowet ;-) Så nogle aftener er jeg kun på scenen 1 gang...og det passer mig bestemt IKKE!!

Nogle ville måske synes det er bomben at tjene det samme som de andre men ikke behøvede røre en finger, hvilket jeg også synes er skønt de aftener jeg er træt :-D

Der er så mange ting jeg kunne bruge den ekstra tid til, strække, forberede til Miss Burlesque Australia der er om 9 uger...men kan jeg tage mig sammen???...NEJ SGU DA!!! Hvad sker der med mig?

Vælger at tro det er normalt og at det bare er lige nu jeg giver mig selv lov til at "slappe af" og have sjov med pigerne efter arbejde...og så er jeg tilbage til min psykopat træning igen lige om lidt. Det er også meget koldt her i Tokyo, så jeg forestiller mig også at jeg bare er en bjørn i vinterhi he he...

Ej for at være seriøs ville jeg blive så sur på mig selv hvis jeg pga at jeg pludselig blev doven ikke opnåede mine mål...og det ligner mig ikke. Så hvad skal der til for at jeg kan komme på rette vej igen???

Jeg prøver at sige til mig selv: Hvem er den eneste der kan ændre det...Mig!!...Det virker ikke helt...OG VUPTI...der kom der en email fra "BOBBI"...der spørger ind til alt muligt...og så blev jeg flov over min ugidelighed...pis!!

Nogle dage har jeg følt mig meget alene med alle mine trænings ønsker her i Tokyo og bare fulgt med hvor der var sjovest (mest til karaoke steder natten lang), men heldigvis har jeg mødt min engel der holder øje med mig...Hun hedder Bobbi og bor i Australien. Det er faktisk skræmmende så mange gange hun uden at vide det har synkroniseret med mine tanker...

Er der en jeg ikke vil skuffe så er det hende, Gud hvor er jeg glad for at jeg har mødt hende og ved at hun ikke vil lade mig falde...Så efter at krybe til korset i min mail til hende vil jeg nu rette ryggen og tage mig sammen, der er mål der skal opnåes og hvis man vil være en af de bedste så må man klemme ballerne sammen og bide i det sure æble...OG TRÆNE!!

Xx Stine K(an også være doven)

365 dage, 1 år ældre og lidt klogere, eller hvad?

2012-01-08T22:01:00.000-08:00

Præcist et år siden jeg sidst har skrevet...skræmmende at tænke på hvor meget der er sket på 365 dage!!

Jeg fik mit visa på plads i midten af januar, solgte alt hvad jeg havde i Danmark og sendte 3 flyttekasser afsted mod Sydney. Nåede lige en fantastisk modeuge i februar, hvor jeg kunne sige farvel til alle og derefter ud i lufthavnen med en enkelt billet til Sydney, Australien. Super skræmmende at "melde sig ud af Danmark" og nu leve som udenlands dansker på den anden side af jorden...

Fandt en dejlig lejlighed lidt uden for centrum som jeg deler med Cleo. Cleo er instruktør hos Bobbi's og har netop vundet Miss Pole Dance Australia 2012...er pisse stolt af hende, ved hvor meget hun har trænet og fortjent det. 2 dage om ugen går jeg i skole, hvor jeg studere til at blive sportscoach og hver eneste dag kan man finde mig hos Bobbi's Pole Studio, hvor jeg enten er den skøre receptionist eller den svedende elev i klasserne. Jeg underviser stadig ikke selvom jeg for nyligt er begyndt at deltage i "teacher training". Vil gerne trække den så længe jeg kan med at undervise, for ved når jeg først begynder glemmer jeg lidt min egen træning og har nogle mål i 2012 som jeg godt kunne tænke mig at opnå. Men Bobbi sagde en dag til mig at jeg var "mere" end bare en receptionist og at jeg var meget velkommen til at komme til hendes "teacher training" klasse (kun for hendes instruktører)...hvilket jeg selvfølgelig var pave stolt over :-D

Sidder pt i Tokyo, Japan hvor jeg skal være i 3 måneder for at danse og synge i et poleshow 6 aftener om ugen. Et show koreograferet af "the one and only - Bobbi"...Ja det havde jeg nok ikke regnet med for et år siden at jeg skulle være dansekaptajn og front danser på.

Ting er gået så stærkt og når man så pludselig bliver tvunget til at stoppe lidt op og tænke...(Tvunget fordi jeg ikke har min daglige rutiner som jeg normalt har i Sydney og som jeg savner...specielt min træning hos Bobbi), ja så savner man!!! Og jeg savner faktisk mine venner fra Danmark...MEGET. Savner bare at kunne tage tlf og sige "Skal vi mødes til brunch" eller bare at følge med i deres liv. Selvfølgelig er der facebook, men jeg har så mange mails i inboxen at jeg sjældent når at skrive til dem jeg savner...Og nu er der gået ET HELT ÅR!!!

Heldigvis var jeg så heldig at opleve en af mine veninder blive gift og den tur til Danmark i sommer er noget af det bedste jeg oplevede i 2011...tror bare ikke helt jeg har fortalt hvor maget jeg savner hende og det må jeg få gjort noget ved!!!

Efter jeg kom tilbage til Sydney i august skete der en hel del...Jeg valgte jo at gå ind i "Miss Nude Sydney" og det bragte lidt ekstra med sig på godt og ondt. Jeg er stadig stolt af min præstation og har intet problem med at have gjort det...og gør det nok højst sandsyndligt også igen. Kan dog godt blive lidt trist når folk nu tror at det er det eneste jeg laver, for det er det bestemt ikke. Jeg kæmper/træner hver dag super hårdt for at blive en dygtig poledanser (med tøj på) og det er virkelig ikke noget man kommer nemt til, måske derfor jeg er så glad for det...Men selvfølgelig er det aldrig det folk gider læse om og det er også helt ok med mig. Når man stikker snuden frem (og smider tøjet) må man tage de slag der kommer....Håber bare at mine venner vil lukke sladderen ude og huske hvem jeg er indeni, for intet har ændret sig.

Vi har alle vores fejl og min er at jeg er dårlig til at huske at fortælle mine venner hvor meget de egentlig betyder for mig...For pludselig kan man godt føle sig alene og lidt bange for at de er gledet væk imens jeg har haft travlt.

Xx Stine K(an stadig godt skrive dansk...undskyld hvis der er lidt stavefejl undervejs)

Spis min gris, i næste måned skal du slagtes...

2011-01-09T21:09:00.001-08:00

Argghhh har stress i hjernen selvom jeg intet laver. Jeg har så mange intensioner om alt muligt, men har absolut ingen energi til at udføre dem...og det er også ok!! Ja for jeg har nemlig givet mig selv lov til at være mega doven, sove 10 timer om dagen og bare lade op. Tror faktisk også jeg trænger til det...

Mine 2 måneder i Sydney gik ALT for stærkt, men jeg fik bestemt det ud af det jeg ville. Jeg tog derned igen for at mærke efter om jeg havde den samme følelse som første gang. Det med "mit missing link" og at jeg følte mig hjemme osv...Og det gjorde jeg, så jeg måtte jo finde ud af om jeg ville kaste alt fra mig i Danmark og forfølge "den følelse"... Det blev et hurtigt ja, meeeen så var der lige det med opholdstilladelse!!! Hmmm enten skulle jeg skynde mig at blive gift, ...det blev et nej. Så ville Bobbi's Pole Studio gerne sponsere mig, men det betød at de skulle ansætte mig til en urimelig høj løn da mit erhverv ikke ligefrem var "skilled worker". Jamen hvad skulle jeg så gøre for at få arbejdstilladelse og for at få mit danserliv til at fungere i Sydney??? Jeg kunne studere :-D Først synes jeg det var en mærkelig idé, jeg fylder jo snart 32, men hva faen gør man ikke for at jagte drømmen. Så jeg kom i kontakt med et bureau der har hjulpet mig med alle omstændighederne og fandt en skole som jeg faktisk glæder mig utrolig meget til at starte på. Jeg skal nemlig 2 gange om ugen studere til "Sportscoach specialiseret i Capoiera" i 3 år og ved siden af det må jeg gerne arbejde...PERFEKT :-D Jeg kommer til at lære om førstehjælp, skader, genopbygning, træningsplaner og ved siden af alt det teoretiske ja så skal jeg kaste mig selv rundt i vilde ting på gulvet, spille på Brasilianske instrumenter og synge på Portugisisk...WOOHOO :-D Det er jo lige mig, og jeg kan totalt bruge det til min pole dance, det med smidighed, kropsstyrke og alle trænings/muskel udtryk på engelsk er også godt til når jeg skal undervise på engelsk...ih altså det bliver jo så godt alt sammen!!

Nå men hvorfor stresser min hjerne? Jo fordi jeg skal starte på skole i Sydney d. 18. februar 2011 og har stadig ikke mit visa på plads....arghhhhh!! Dem der hjælper mig med det virker dog helt rolige...så jeg prøver at slappe af omkring det, men det er fandme spændende!!! Derudover HAR jeg opsagt min lejlighed i Danmark og skal være ude d. 1. februar hvor jeg skal have nået at sorteret hele mit liv, sælge ud, pakke til 3 år i Australien (eller hvem ved måske mere ;-)) og opbevare resten et eller andet sted jeg heller ikke helt ved hvor skal være endnu.... Jamen så kom da igang og få styr på det... Ja jo jeg forsøger så godt jeg kan, men jeg befinder mig lige pt i USA, så jeg kan ikke rigtig gøre så meget før jeg kommer til Danmark d. 20. januar og så har jeg bare travlt (måske også derfor jeg tillader mig at være doven nu). Det skal nok gå alt sammen...det prøver jeg da ihvertfald at sige til mig selv!!

Når jeg engang imellem smider alle kontrol tankerne fra mig aka "min dårlige samvittighed" (svare på mails, ringe til den og den, træne, sørge for dit og dat), ja så ELSKER jeg denne tid på året. Jeg elsker at være sammen med min familie og bare lave familie ting. Det er min storebror Paw der bor her sammen med sin kone og 3 børn. Paw har været i USA siden 1987, og selvom jeg ikke er født i Florida eller i USA, så har jeg det virkelig som om jeg kommer "hjem" til jul. I de 31 år jeg har levet, har jeg nok holdt jul i staterne ca. 12 gange, så det er blevet min virkelighed at julemanden kommer om natten og vi åbner gaver d. 25. december. Jeg elsker at sidde i pyjamas og have hele dagen til at "lege" med mine gaver...woohoo. Og herovre tror julemanden at jeg har været en god pige, hvilket betyder der MANGE gaver til Stine-pigen...I'm so lucky :-D

Resten af året lever jeg et rimeligt hektisk liv, selvforskyldt mange gange ;-) men jeg tror det er vigtigt at hive sig selv ned engang imellem og sige "pause". Spise hvad man vil og ikke bekymre sig om hvad man skal blive når man bliver stor. Jeg elsker at være lillepige 1 gang om året hos brormand og bare spise kager og grine... Jeg elsker at føle den omsorg som kun ens familie kan give en. Det er nok det der giver mig balance til at køre for fuld skrue de næste kommende 11 måneder...for det vil jeg uden tvivl!!

Ih hvor jeg glæder mig til 2011 og mit nye liv i Sydney... Har lige været inde og se på lejligheder på nettet, det bliver SÅ spændende :-D

P.S. Det er min storebror og mig på billedet...i en ganske almindelig situation ;-)

Xx Stine K(an snart ikke spise flere kager...og dog)

Elsker mit liv...

2010-11-02T05:00:00.000-07:00

Jeg kan slet ikke beskrive hvor lykkelig jeg er... Føler at jeg lever min drøm fuldt ud. Jeg arbejder/kæmper hårdt og sover nogle gange kun 2 timer om natten...men jeg har det største smil på læberne!!

Om dagen, eftermiddagen og aftenen hjælper jeg til i receptionen hos Bobbi's Pole Studio, og her føler jeg faktisk at jeg bruger hjernen :-D ...er blevet ansvarlig for ret mange ting, sådan lidt daglig leder-agtigt...elsker det. Og tilgengæld kan jeg hoppe ind på alle de hold jeg vil, det er jo som at være barn i en slikbod hvor jeg bare skal spise slik dagen lang...mums!!

Derudover er jeg stadig ude og lave shows som Bobbi's Babe, he he...elsker at jeg er kommet ind i familien - det er virkelig en drøm der er gået i opfyldelse. Det er fedt at få erfaring på den hårde og rigtige måde. Man har som danser nemlig brug for at have alle "skod jobsne" for at få slebet kanterne til...og jeg har stadig en del at få slebet til som pole danser inden jeg selv er tilfreds, men jeg kæmper derudaf :-)

En af tegnene på at jeg bestemt er på rette vej er at d. 24. november skal lave et kæmpe show. Det er et "Dinner show", hvor publikum får en 3 retters menu med dans og sang til. Og så skulle man tro at der var et kæmpe hold af dansere, men nej...Det er 3 af "Bobbi's lærerinder" der skal stå for underholdningen, åbningsshow, en solo hver og så et finaleshow...Og det er sgu mig der er den ene af dem :-D Ha ha ha hvor er det viiiiiiiiiildt!!! De to andre er nogle af mine favorit lærer, nemlig Gypsy og Chilli. Og Chilli er faktisk nomineret som "Instructor of the Year - 2010" inde på INTERNATIONAL POLE DANCE AND FITNESS ASSOCIATION og Bobbi's Pole Studio som "Studio of the Year - 2010"...Ja det er vist nok det helt rigtige sted jeg er havnet ;-D

Når jeg sidder her og tænker over livet kan jeg da godt nogle gange savne blitz-lyset og den røde løber, helt sikkert...og jeg er virkelig stolt af de ting jeg har lavet i Danmark. Sidder netop i dette sekund og tænker tilbage på dette års oplevelser. "4 Stjerners Middag" med Anne Lindfjeld, Biker Jens og Sidney Lee...Gal det var sjovt... "Høvdingebold" hvor vi formåede at komme i semifinalen imod alle ods... Så var jeg jo dommer i "De Fede Trin" på TV2, en kæmpe oplevelse da jeg her kunne bruge og vise det jeg egentlig er, nemlig danser... Og inden jeg smuttede til Australien nåede jeg at komme til Frankrig og optage "Fangerne På Fortet" til TV3, hvor jeg var på hold med nogle af de sejeste sportsmennesker i Danmark Jakob Green, Rikke Hørlykke og selveste John Faxe Jensen... Ja det var sgu nok højdepunktet... Lidt ked af jeg ikke selv har set programmerne, og de ting jeg fik kæmpet mig igennem...for det er jeg virkelig også stolt af!!

Ahhhh....hvis jeg skulle dø imorgen ville jeg fandme dø lykkelig :-D!!

Xx Stine Kronborg, Sydney "The pole wonderland"

Er under jorden igen, der hvor alle pole prinsesserne hygger sig!!

2010-10-18T16:38:00.000-07:00

Woop woop.... Så er jeg tilbage i Sydney og jeg er så glad :-D

Det er nu 4 uger siden jeg deltog i en af de største internationale pole konkurrencer og jeg har næsten ikke rørt en stang siden... Det var en super oplevelse at være blandt så mange fantastiske pole dansere, men må også indrømme at jeg var godt nervøs på scenen. Jeg var sat på lige efter sidste års vinder og som "The Final Act" og det giver et kæmpe pres da man jo godt ved at det er svært ikke at sammenligne. Jeg kunne godt have gjort det bedre, men taget i betrækning at det var første gang og at jeg starter så stort, er jeg sgu mega stolt af min præstation.

Derefter kom jeg tilbage til Danmark hvor jeg brugte den ene uge på at være syg og den anden på at være oppe og nede i humør. Ingen tvivl om at jeg savnede min træning hos Bobbi's Pole Studio, det er bare ikke det samme i Danmark... Og ingen tvivl om at jeg har nogle super venner som jeg elsker højt og bare gerne vil bruge mere tid sammen med, så jeg var godt forvirret. Fik nogle skønne oplevelser med mine venner og fik også fortalt et par stykker hvad de betyder for mig, for det er nemlig sådan noget man lægger mærke til når man er langt væk fra dem.

Jeg er nu tilbage under jorden og kan mærke at det er det helt rigtige. På torsdag skal jeg ud og lave show igen som en af "Bobbi's Babes" og er igang med at mixe musik.

Igår havde jeg en legendarisk time hos Chilli, blandt eleverne var nemlig den nuværende Miss US Pole Dance Champion, Alethea Austin samt Wendy Trasko fra NYPD. Og til sidst kom Bobbi ind for at se vores rutine og jeg blev sat til at stå forrest..... I FORSTÅR SLET IKKE HVOR STOLT JEG BLEV!!!

Grunden til at disse seje mennesker er i Sydney, er fordi at der i fredags blev afholdt Miss Pole Dance Australia. Det var også en af de oplevelser jeg aldrig glemmer :-) Jeg var nemlig en af de ansvarlige hele dagen igennem og om aftenen til selve showet var jeg "pole cleaner", så jeg var på scenen konstant :-D Der var blevet syet fint kostume til mig og jeg mødte alle pigerne helt tæt på. Da jeg selv er poledanser ved jeg hvor vigtigt det er at ens stang er præpareret specielt og jeg gjorde en dyd i at pigerne skulle føle sig trykke, hvilket resulterede i at jeg fik de største komplimenter og kys bagefter...INGEN af de 18 finalister gled ned eller havde problemer med deres greb...Jeg var en stolt pole cleaner :-)

....og så var det jo dagen hvor jeg mødte VERDENS BEDSTE POLE DANSER nemlig Felix Cane. Hun er virkelig fantastisk og pisse sød...og selvfølgelig vandt hun titlen for 3. gang. Efter MPD var overstået gik vi ud og fik en drink og her blev Felix og jeg enige om at Vanessa (der er den ene ejer af Bobbi's) virkelig er kvinden bag ALT. Felix sagde at havde det ikke været for Vanessa, så havde hun nok ikke haft den samme succes. Der gik det op for mig at grunden til at jeg er taget tilbage til Sydney egentlig også er pga hende og det imperium hun har skabt.

Vanessa jeg elsker dig <3

Xx Stine Kronborg, Sydney

Måske det dummeste i mit liv?

2010-09-18T06:46:00.000-07:00

Nej nej nej hvor går tiden bare ALT for stærkt. Kan slet ikke forstå at jeg skal rejse om 5 dage... ER SLET IKKE PARAT!!

Jeg forlader Sydney fredag, lander lørdag i London og flyver videre til Stockholm hvor jeg er blandt 12 udvalgte fra hele verdenen til at konkurrere i POLE ART 2010...Woohoo!! Det bliver dog nok noget af det hårdeste jeg nogensinde har udsat mig for. Efter en 31 timers rejse og 4 fly lander jeg i Arlanda og tager direkte til "dress rehearsal". Hele showet begynder kl. 20 og jeg er blevet sat på som "final act" lige efter sidste års vinder (oh sh#t), så det er nok omkring kl. 23...OMG jeg håber adrenalinen og Gud hjælper mig igennem dette!!

Selvom Pole Art 2010 var mit store mål da jeg ankom til Bobbi's Pole Studio og at jeg lige for tiden øver alt hvad jeg kan, så har drømmene og mine mål ændret sig lidt. Jeg er faldet pladask for livet i Sydney, menneskerne, mentaliteten, mest af alt Bobbi's Pole Studio...ja det hele...og det har jeg sgu ikke lyst til at forlade.

Jeg har virkelig tænkt meget, for jeg har jo et rigtig dejligt liv i Danmark og der er måske en masse jeg smider på gulvet ved ikke at være til stede...Det er en skræmmende tanke når jeg nu har arbejdet et navn op og måske opnået noget mange drømmer om. Men noget der var meget mere skræmmende for mig, var at rejse tilbage til danmark, komme ind i min daglige rytme og måske ALDRIG komme tilbage til Sydney igen. Den tanke kunne jeg slet ikke leve med.... SÅ JEG TAGER SGU TILBAGE TIL SYDNEY stort set med det samme og bliver i 2 måneder mere :-D Hurra hvor er jeg glad, det føles SÅ rigtigt... Kan slet ikke vente med at sidde i flyet på vej tilbage til de lyserøde trænings lokaler igen!!

Og det bedste ved det hele er at de mennesker som betyder noget for mig, har respekteret mit valg og støtter mig 100%... Det er en vidunderlig følelse <3

Så når jeg tager mod lufthavnen på fredag tager jeg kun det nødvendige med, for jeg kommer tilbage 3 uger efter...

Måske er det det dummeste jeg har gjort i mit liv, eller måske det bedste? Vi må se hvad tiden viser...

xx Stine K(an godt lide Sabine, Daniella og Niels der kommer og støtter mig i Stockholm <3)

Hvilket værelses nr...øhhh??

2010-08-19T18:02:00.000-07:00

Arghhh tiden går så stærkt og jeg kan slet ikke selv følge med i alle de spændende ting der sker :-D

"Well"... Efter at jeg følte mine drømme fik et lille skub tilbage, besluttede jeg mig for at tage med til Singapore, hvor Bobbi's Pole Studio skulle afholde "Miss Pole Dance Singapore".... Wuuhuuu det var noget af det fedeste jeg længe har gjort for mig selv. Jeg havde aldrig været i Singapore før og ved heller ikke om jeg nogensinde ville tage en tur til Singapore fra Danmark af, men nu havde jeg chancen for at opleve det sammen med mennesker jeg holder enorm meget af.

Dagen før afrejse skulle jeg lave et show (faktsik 3 stk på samme sted), hvor jeg nok ikke havde fået varmet ordentligt op. Ihvertfald skete der noget med min ryg under sidste show, så tænkte at det var nok meget godt jeg lige gav min krop lidt fri...

Jeg rejste meget tidligt fredag morgen sammen med Vanessa (ejer af Bobbi's Pole Studio) og Maxi (super cool dragqueen) der skulle være en af værterne til arrangementet. Ness og jeg var som små børn da vi fandt ud af at vi skulle sidde på "Upperdeck" og undersøgte alle ting og er nu ejer af tandbørster, kamme og barberskrabere fra toilettet. Vi rejste med Singapore Airlines og jeg har aldrig fået så meget fly-mad på en tur før, nøj hvor var det vildt...LOVE IT!! Burde egentlig ha' sovet lidt da jeg stadig var lidt træt efter nogle hårde dage med shows og champagne, men der var så mange film jeg ville se... Så min flyvetur blev 3,5 film lang uden søvn :-D

Da vi ankom til Singapore var der så varmt at jeg fortrød lidt at jeg var rejst i mine UGG boots (Lamme-ulds støvler), men gaaaaal hvor var der flot og min krop havde savnet varme. Det er den reneste storby jeg nogensinde har været i... De havde endda små mænd til at sidde og skrabe fortorvet rent...vildt nok!!

Nåh men dagene gik super stærkt og jeg rendte rundt konstant sammen med Ness, vi var stadig som små børn i eventyrland...jeg humpede dog pga ryggen. Vi delte også værelse på Carlton Hotel (Super lækkert hotel), hvor vi blev opgraderet til nogle ekstra fordele...såsom gratis cocktails og canapeer 18-20 ;-) Her valgte vi næsten at indtage aftensmaden hver aften så ikke vi skulle bruge så mange penge på mad ude i byen...he he!!

Jeg havde også den store fornøjelse at møde hele crewet bag Bobbi's Pole Studio i Singapore. Bl.a Jasmin, der er bestyreren i Singapore, der kom løbende og omfagnede mig og talte som et vandfald... Jeg var smadret af grin, for det er bare så typisk en "Bobbi"-pige...Lækker tøs med fødderne plantet på jorden og så åben for at møde verdenen...elsker det <3

Selve Miss Pole Dance Singapore gik rigtig godt. Det var første gang det blev afholdt, og da Singapore har alle mulige regler var man lidt bange for at det blev "for frækt". Vinderen blev en af lærerinderne, som jeg desværre ikke kan linke til her. Men søg "miss pole dance singapore" på youtube og så er det den der hedder MPDSG...

Efter aftenen fortsatte vi til "New Asia", der er en club på 71'ende etage...Wauw det er FANTASTISK at feste med sådan en udsigt. Her dansede og festede vi og da jeg troede vi skulle hjem, spurgte de andre (Bobbi's 2 søskende) om vi ikke skulle tage ud og shoppe... Shoppe? Kl. 1 om natten?? Jep, vi smuttede så i en "discolys beklædt" taxi mod "Mustafa's" i Little India. Det er ubeskriveligt stort, med alle mulige super mærkelige ting. 6 etager med mad, tøj, guld, indretning osv. Magasin, bare på "Mustafa'sk"... Men da vi jo ikke var helt ædru, endte det med en udklædningsfest i burka og de smukkeste rober jeg længe havde set... Måske ikke så gennemtænkt m.h.t. respekt, og det undskylder jeg selvfølgelig for hvis jeg støder nogen. Men gaaaaal hvor var det sjovt. Don't let drunk people in ;-)

Aftenen sluttede med mad på et af de 24 timers madmarkeder der er og så hjem og sove 4 timer!! Jep for Ness og jeg havde planer om at opleve den "Infinity pool" der er på toppen af "Marina Bay Sands", problemet var bare at det kun var for deres hotel gæster.... UDFORDRING :-D

Meget trætte (med bikini under vores tøj) drog vi over til den fantastiske bygning. Første forsøg var bare at lade som om vi var gæster der skulle op med elevatoren, men vi blev hurtigt stoppet af sikkerhedsfolk der spurgte om vores navne og værelses nr, det kunne vi jo ikke svare på... Hmm... Så fandt vi ud af at man kunne betale $20 for at komme op til observationsdækket der ligger lige ved siden af poolen...Ha ha ja lad os gøre det... Op kom vi...ind igennem en dør og vupti der var poolen....omringet af sikkerhedsfolk!!...men hey hvad med den indgang helt nede bagved? ...la la la og bumbummelum vi var inde...svært at skjule sin begejtring og undgå øjenkontakt med vagterne...Men det lykkedes og det var den sjoveste/smukkeste oplevelse på hele turen...jeg gik endda hen og bad om håndklæder som om jeg var gæst...ha ha :-D

Senere på dagen gik turen tilbage til Sydney.... Tak til Vanessa for at være kvinden der startede ALT <3>

xx Stine K(an ikke få nok af mit liv)

Lykken er der hvor du opsøger den!

2010-08-01T04:10:00.000-07:00

Ved godt jeg var rigtig ked af det forleden, men jeg har faktisk haft det så meget bedre med at vide hvad mine smerter betød. Mange har skrevet til mig på facebook at jeg skal lytte til min krop og slappe af..., hmm men det kommer jeg jo ingen vegne med og det har jeg heller ikke tid til. Faktisk synes jeg heller ikke det er de signaler min krop har sendt. Jeg har siden "min opdagelse" danset mere end jeg plejer, men med en større forståelse for min krop. Før blev jeg bange og frustreret når min skulder gjorde ondt, men nu ved jeg at der "bare" er noget der sider i klemme så tager jeg lige armen ned en gang og så er den fikset og så kan jeg hoppe op på stangen igen. Min hofte er stadig låst, men jeg bliver ikke så trist som før over at jeg ikke er ligeså smidig som de andre, jeg har bare lidt længere vej til "det rigtige billede"...

...så det med at nogle medier giver udtryk for at jeg ikke kan danse før min genoptræning er overstået, det var ikke det jeg sagde og der er intet ændret fra før andet end at jeg nu er blevet bekendt med mine "bygningsfejl". Det jeg blev ked af var at det bare passede mig utroligt dårligt lige nu når jeg er i Sydney for at blive klar til en konkurrence og at det vil kræve mere kamp for mig at nå mine mål (og det kan jo være svært at forstå når man vil noget NUUUU!!)...

Men man siger jo at man bliver stærk af at kæmpe mod vinden ;-)

Siden min tudetur har jeg gjort rigtig meget for at værdsætte mit liv, det er nemlig sådan jeg bliver positiv igen. Så efter jeg havde postet den sidste blog besluttede jeg mig meget impulsivt for at tage en forlænget weekend til Singapore i næste uge... He he ja skørt når nu jeg er i Sydney, men jeg har aldrig været i Singapore før og nu havde jeg en kæmpe mulighed for at gøre det med nogle mennesker jeg holder utroligt meget af. Et par stykker fra Bobbi's Pole Studio skal nemlig afsted for at afholde Miss Pole Dance Singapore samt lave åbnings show til Youth Olympic Games. Jeg bliver dog kun og ser Miss Pole Dance da det passede bedre med flybillet og overnatnings mulighed (skal jo stadig passe lidt på min økonomi), men for pokker hvor jeg glæder mig til en uforglemmelig oplevelse og så er der varmt :-D

Jeg plasker rundt i lykke over livet både fysisk og psykisk. Her hvor jeg bor er der nemlig pool, spa og sauna på 5 etage. Det er det bedste lige at gå derned og blive bobblet løs i spa'en, svømme musklerne behageligt igang i den opvarmet pool og en tur ind i saunaen for at blive gennem-varm og svedig så jeg kan strække mine ømme glade muskler... Ahhh det er ren forkælelse for en aktiv livsnyder!!

Xx Stine K(an vende svaghed til lykkerus)

Når drømmene bliver tabt på gulvet... What to do?

2010-07-28T23:06:00.001-07:00

Følte jeg lige havde fået det største spark i ansigtet og alle mine drømme blev tabt på gulvet som en uerstattelig vase der gik i tusinde stykker... Det eneste jeg kunne gøre var at græde, faktisk hulke som et lille barn, jeg følte mig hjælpeløs... Det er sjældent jeg græder, men nogle gange kan man bare ikke holde det tilbage.

Og hvad er der så sket?

Jeg har siden jeg kom til Sydney haft lidt problemer med min skulder, som om der sidder noget i klemme og som om jeg ikke har kræfter nok til at udføre nogle af øvelserne, hvilket er meget mærkeligt da jeg jo er utrolig stærk fysisk... Derudover har jeg kæmpet i 4 uger nu på at blive mere smidig. Jeg er blevet mere smidig i min venstre spagat, men højre side samt min spilt har næsten ikke rykket sig og det har også undret mig. Det har været som om noget bare sagde stop og så gjorde det satans ondt.

Imorges havde jeg så fået tid hos en kiropraktor. Hun brugte lang tid på at undsøge de steder jeg havde sagt jeg havde problemer og kunne bagefter fortælle mig at min krop var total ”fucked”!!!

Min hofte er roteret til den ene side og har været det i så mange år at det bliver en næsten umulig opgave at få rettet op. Tror det er sket engang jeg faldt af min hest som 14 årig og faktisk ikke kunne gå i 14 dage efter, men Nakskov Sygehus fortalte mig at der ikke var noget galt, det var bare slaget... (Trods jeg måtte have krykker for at forlade hospitalet).... Kiropraktoren forsøgte at ”knække” min hofte, men det lykkedes ikke fordi jeg var så låst. Hun kunne faktisk heller ikke fortælle mig hvad jeg skulle gøre for at gøre det bedre, men hun vil vende tilbage til mig... Endnu mere fucked up...arghhh!!

Min skulderkapsel har været flækket engang efter et styrt på ski og den er så åbenbart vokset sammen lidt fremad, hvilket gør at når jeg forsøger at løfte armen må den sænke sig for at åbne op. Det kan så gøre at der kommer nogle ting i klemme og voldsomme betændelses tilstande – fedt!! Det lød dog til at det var nemmere at rette op på end mine hofter. Her skal jeg have gjort nogle muskler i min ryg stærkere (formentlig dem jeg har følt var svage det giver god mening) og så kan de forhåbentlig trække min skulder tilbage på plads...

Jeg bliver heldigvis lidt mere positiv af at sidde og skrive dette, for det går netop op for mig at hun jo ikke har sagt at det IKKE kan fikses... Det føles bare som om alle mine brikker er blevet slået hjem og jeg skal starte forfra og der er fandme lang vej i mål!!

Lige nu ved jeg ikke helt hvordan jeg skal gribe det hele an, men jeg ved at min dans er det vigtigste i mit liv. Det fandt jeg ud af dengang jeg havde brækket ryggen og lå på Glostrup hospital efter et styrt med min hest. Her lå jeg og vidste at hvis jeg drejede hovedet forkert ville jeg kunne blive lam fra halsen og nedefter. Det eneste der løb igennem mit hoved var ”Tænk hvis jeg aldrig kommer til at danse igen, så vil jeg hellere dø” og det lyder nok lidt makabert, men det er faktisk sådan jeg har det... Jeg lever når jeg danser!!!

Xx Stine K(larer den uanset hvor meget jeg må gå igennem for at nå mit mål)

Wax on...Wax off... Yes Bobbi!!

2010-07-25T05:04:00.000-07:00

Har virkelig hygget mig de sidste par dage, trods jeg er blevet kostet rundt af Bobbi og Vanessa (de 2 ejere af "Bobbi's Pole Studio"). Jeg har stået til rådighed fra tidlig morgen til sen aften og følt at jeg var den poledansende version af "Karate Kid". Har malet skabe, bøjler og rammer, slæbt ting frem og tilbage samtidig med at jeg har passet mine dansetimer....Og IH HVOR HAR DET VÆRET DEJLIGT!!!

Jeg er så heldig at være med til at skrive historie, jeg er her nemlig samtidig med at Bobbi's Pole Studio flytter til nye lokaler. Det er ikke noget der er sket de sidste 6 år, men De er ikke verdens største for ingenting, så der var brug for mere plads!!

Lørdag kom flyttemændende og fjernede stort set alt fra det gamle studie selvom der stadig var klasser igang. Ja for Bobbi lukker ikke ned pga flytning, det synes jeg er meget sejt at intet er gået ud over de trofaste elever, der står der fra morgen til aften flere gange om ugen.

Det har været utrolig spændende at følge processen og ikke mindst at komme tæt på alle disse fantastiske personligheder. Jeg er virkelig blevet forelsket i dette foretagende og føler også at jeg allerede er blevet en del af familien. Kan på nuværende tidspunkt ikke helt overskue at skulle forlade det igen, og får næsten brækfornemmelse og klump i halsen ved tanken. Føler mig så lykkelig hver dag at det næsten ikke kan beskrives, som om jeg har fundet mit "missing link"... Ved godt jeg lyder helt tosset, men jeg er glad for den den person jeg er her i Sydney!! Og når det så er sagt, vil jeg lige huske et par stykker i Danmark på at jeg faktisk tænker meget på dem og ville ønske de var her med mig og kunne opleve "mig"..., men det var jo ikke muligt, vel ;-)

Det med at hjælpe til er ikke så fremmed for mig, jeg har altid godt kunne lide at gøre mig til nytte og har aldrig været bange for at tage fat... Det er vist noget min mor har lært mig, hun sad heller aldrig stille et sekund. Jeg kunne bare ha valgt at gå hjem og slappe af efter min dans, men det ville være en Stine der ikke var i balance med sig selv.

Alt har været meget hektisk her i weekenden da det nye studie skal åbne imorgen mandag. Men alle har været i super humør og vist et overskud jeg heller aldrig har set før. Er de super-mennesker hos Bobbi's? Lige nu arbejder håndværkene på højtryk natten igennem for at blive klar til at den første time kan starte kl. 12. Jeg er meget spændt på om "vi" når det. Jeg står ihvertfald klar imorgen tidlig til at være Bobbi og Vanessa's lille slave ;-)

Xx Stine K(arate Kid goes poledancing)

Måtte nive mig selv i armen...drømmer jeg?

2010-07-23T06:10:00.000-07:00

Wuhuuu det var selvfølgelig et par hvide støvler jeg synes var en nødvendig investering i denne uge, trods jeg i dette øjeblik sidder med store ryg og armsmerter og godt kunne bruge lidt massage. Men jeg er ovenud lykkelig for mit valg!!

Der skete nemlig det i starten af ugen at jeg fik en mail fra Bobbi om jeg havde lyst til at komme ud og lave et "gig" som en del af Bobbi's Pole Studio's showteam...OM JEG HAVDE LYST??? HA HA HA YES OF CAUSE :-D Jeg hoppede op og ned af glæde som en energizer bunny og måtte nive mig i armen for at sikre mig det ikke bare var en drøm. Det var sandt nok og jeg har haft stresset helt vildt over at skulle blive klar til 2 x 10 minutters show med kostume og hele svineriet.

Fik mixet 2 shows sammen så godt jeg nu kunne i "Garage Band" programmet på min computer og forsøgt at få et overblik om hvad jeg cirka ville proppe ind af tricks i showet. Og da jeg jo ikke har så mange penge at bruge hernede og allerede havde brugt penge på mine støvler, fik jeg lov til at låne kostumer af nogle af de andre piger. Alle var meget opsatte på at hjælpe mig godt på vej til mit første "gig", og det er også en af de ting jeg synes er det fede ved Australien...(ingen jantelov).

Jeg skulle optræde sammen med en super dygtig og skide lækker pige der kalder sig "Electra". Electra var heldigvis vandt til disse jobs, og det var rart for jeg stressede mega meget over alt muligt. Hvordan ville polen være? Ville jeg glide og hvordan skulle jeg lade være med at tørre mine hænder i 10 min osv osv...

Der var dog ingen grund til stress, for da jeg gik på gulvet i mine nye støvler og musikken bragede ud af højtalerne - jamen så var jeg i mit rette element... JEG ELSKER AT LAVE SHOW!!! Det var virkelig fedt ikke helt at vide hvad jeg ville lave, for jeg havde nemlig ikke koreograferet noget som helst... Mine show-instinkter var helt vågne og jeg nød hvert et sekund af de ting der skete i min krop. Bagefter kunne jeg slet ikke stoppe med at tale, og så skete der det og det og det... Jeg var jo alt for glad i låget ;-D

Electra og jeg fortsatte ud i natten og endte på et salsa-sted med udsigt til Opera Huset og Harbour Bridge. Her dansede jeg rundt til latin rytmer i mine Ugg Boots og tillod mig at nyde lidt champagne...en del måske ;-) Ihvertfald endte det hele med en kebab og det er måske tegn på en lille Stine brandert...he he!! Hva faen, jeg har været så god de sidste par uger.

Mit store problem idag er ikke champagnen. Var bare så meget oppe at køre efter de 2 shows at jeg glemte at strække ud, så nu har jeg meget ondt i ryggen og mine arme :-( Og hvad kan jeg så lærer af det?....Sikkert ikke så meget, for jeg glemmer det med garant igen næste gang :-D Må bare varme ekstra godt op til Bobbi's timer imorgen. Skal have hendes "Advanced" og en "Pole Groove" workshop... Ih hvor jeg glæder mig...Av ikke hoppe Stine!!!

Xx Stine K(an fatisk rigtig godt li at være exchange student hos Bobbi's Pole Studio)

Nye støvler, massage eller mad??? Arghh...

2010-07-20T04:24:00.000-07:00

Det er fandme hårdt at være på stripperskole... Efter min første uge var jeg ved at græde af smerte og kunne til en af mine timer mærke at jeg simpelthen ikke kunne hive mig op i et trick jeg ellers plejer at kunne. ”Der er noget helt galt her” og jeg tog en hånd om imellem mine skulderblade. Her kunne jeg mærke at der var buler af brusk der vist ikke hørte til der og mine arme føltes betændte...

Ja det er en ting jeg har måttet indse med poledance er at uanset hvor meget jeg strækker ud og prøver at afspænde kroppen med alt hvad jeg har lært igennem dansen, så kommer der nogle nogle ting i ryg og nakke jeg ikke selv kan komme af med. Nu skal det jo også siges at man som elev normalt ikke træner hver dag, men jeg har ingen tid at spilde og hvis "de" (læs Bobbi's psykopat dygtige lærerinder) kan, så kan jeg også!! Så jeg har besluttet mig for at få massage 1 gang om ugen, det er simpelthen nødvendigt for at jeg kan hive mig op i den stang hver eneste dag...

Heldigvis (og meget belejligt) er naboerne til Bobbi’s Pole Studio et massage-sted, så jeg gik derind efter min time og valgte 30 minutters olie massage fokuseret på ryg og arme... Men så ligger jeg der og da den søde thai-pige kommer ind begynder hun at trykke på mine fødder med knyttet næve (tror jeg) og hun fortsatte op ad mine ben og sprang derefter op og satte sig på mine baller og lavede nogle tryk der bare fik alt til at snorre i kroppen... Troede først jeg var gået helt forkert, men nej det var rigtig nok. Det var vist lidt af deres ”Thai massage” hun udøvede for at få mig til at slappe af og det føltes vildt rart, så det skal jeg helt sikkert prøve en anden dag. Olie massagen gik igang og hun fik fat på alle de rigtige steder, det gjorde så ondt at tårene trillede ned af kinderne...gal hvor jeg trængte til det.

Resten af dagen kunne jeg ingenting, men dagen efter var mine kræfter helt fornyet og jeg følte mig faktisk også stærkere...bonus!! Og røde kinder fik jeg også som I kan se på billedet ;-)

Jeg gentog succesen ugen efter og kunne allerede mærke at bulerne var blevet mindre og har erfaret at med massagen kan jeg holde til at pole hver dag...Juhuuu!!

Og jeg gentog...IKKE succesen i denne uge, ihvertfald ikke endnu!! Har nemlig set mig et par støvler jeg gerne vil have og da jeg jo ikke rigtig tjener penge imens jeg er her, må jeg passe lidt på. Så jeg vil ikke spise sushi eller få massage i denne uge, for så kan jeg forsvare overfor mig selv at jeg bliver nødt til at eje de støvler ;-D

xx Stine K(rid hvide lårstøvler - auchhh. Så må jeg sgu male de røde kinder)

Ønske: Fylde gummi i hofterne og spise pandekager dagen lang!!

2010-07-18T20:36:00.000-07:00

Total skør weekend... Det var om om jeg bare lige skulle brokke mig over et eller andet (det blev så mit hår) og så gjorde jeg noget ved mit dårlige humør. Lørdag aften mødtes jeg med et par stykker fra Bobbi's efter de havde haft "pole-party" - det var en af de mandlige elever der havde inviteret nogle venner til en fødselsdags event - elsker lyden af ordet "pole-party"!!! Vi gik så i samlet flok ned til et sted, hvor de serverede de største is jeg nogensinde har set... Og siden jeg kom har jeg været ret god med at være sund, så jeg tillod mig at bestille pandekager med is, flødeskum og chokolade - MUMS hvor jeg nød det og havde faktisk slet ikke dårlig samvittighed!!

Chilli (en af lærerinderne) og jeg gik så tilbage til Bobbi's, hvor Cleo (en anden lærerinde) var ved at være færdig med et polterabend. Vi var alle i flade sko og afslappet tøj, men blev enige om lige at tage til Newtown og se om der skete noget...og da jeg jo rent faktisk slet ikke havde været ude på noget tidspunkt endnu, synes jeg det lød som en super idé. Vi havnede på et sted jeg tror hed "Zanzibar", som var et kæmpe sted med en sjov blanding af mennesker. Vi lavede vores eget dansegulv inde i et af rummene og begyndte at gå amok i skøre dansetrin...lige efter min smag :-D Hovedrul, spilt på gulvet, lapdansede hinanden (samt nogle enkelte der sad tæt nok på..he he), skreg højt og havde bare en fest med hinanden. Først gloede folk fra afstand, men med et smil på læberne, fordi de egentlig gerne ville være en del af vores fest...tror jeg da ;-D Ihvertfald endte det med ,at stort set alle kom over til vores lille dansecirkel, skønne homo-fyre, hetro fyre, single fyre, fyre med kærester (kæresterne blev dog lidt på afstand, men lod deres "mænd" danse løs med "tosserne")... Jeg grinte konstant og specielt da Cleo begyndte at breakdance og hoppe på hænderne med benene i vejret...Wauw hvor jeg trængte til sådan en tur og så helt uden at drikke!!...Tror da også jeg fik danset pandekagerne væk igen, for jeg svedte helt vildt ;-)

Nåede kun at sove 3 timer inden jeg skulle afsted mod Miranda for at træne hos Gypsy (super dejlig lærerinde), og selvfølgelig var jeg træt, men jeg var så høj på energi at jeg lavede nogle tricks jeg ikke havde kunnet før...

Idag mandag er jeg stadig helt "høj", fordi jeg virkelig nyder mit liv her i Sydney. Folks positive indstilling passer mig rigtig godt og så laver jeg bare det jeg elsker hver eneste dag. Jeg elsker at danse og jeg er blevet dybt forelsket i "poledance" og livet på Bobbi's pole Studio. Faktisk nyder jeg mit liv så meget at jeg havde marreridt om at jeg var tilbage i Danmark (helt tilbage i Nakskov hvor jeg er vokset op), og jeg vågnede næsten i et kæmpe skrig; "JEG HADER AT VÆRE HJEMME"...

Det er jo ikke helt sandt, for jeg elsker også mit liv i Danmark. Tror bare at det måske er fordi jeg føler mig utrolig tilpas her og virkelig "hjemme"...har lidt svært ved at beskrive det i ord. En meget stor del er selvfølgelig de mennesker jeg omgiver mig med, fordi de jo lever det liv jeg selv går efter at leve. Men en anden ting er også at jeg kan godt lide at vågne op hver dag og selv skulle kæmpe for at det bliver en god dag, og det skal jeg virkelig her. Jeg kommer ihvertfald ikke sovende til mit mål, for min krop og specielt mine hofter modarbejder at jeg burde være poledancer... Det gør faktisk så ondt når jeg forsøger at komme i spagat og split, at jeg ville ønske jeg kunne brække mine hofter op og fylde gummi i dem... Det ville gøre mit liv så meget nemmere!! Jeg er desværre ikke så heldig at det er en mulighed, men jeg er en fighter og jeg vil bevise overfor mig selv at jeg kan arbejde mig derhen med lidt god vilje. Og når humøret er nede, er den eneste der kan hive mig op igen mig selv!!

xx Stine K(an og vil inden denne tur er omme, gå i spagat imens jeg spiser pandekager)

Thomas, jeg savner dig...

2010-07-17T01:25:00.000-07:00

Har de sidste par dage været i lidt mærkeligt humør og jeg har ikke rigtig kunnet sætte en finger på hvad det var..., men nu har jeg fundet ud af det!! Jeg er nemlig helt umulig når jeg føler mit hår ser sjusket ud... Normalt plejer jeg at have min yndlings person et opkald væk og så kan redde HELE mit liv!! Det er min elskede frisør Thomas som jeg har lyst til at have tæt på mig altid... 4 ever and ever ever!! Gaaaaaaal hvor jeg savner ham lige nu...

Mit hår er en ret stor del af mig...har jeg fundet ud af!! Det er det for mange kvinder, men hvor andre er bange for at blive klippet korthåret er jeg nok det stik-modsatte... Når mit hår bare bliver lidt langt og ude af form føler jeg mig grim og nederen og føler mig ikke som mig selv...

Er det nu jeg skal indrømme at det kun er 3 uger siden jeg blev farvet og klippet :-D Ja jeg ved det godt... Slap af Stine!!

Den største bekymring inden jeg tog afsted var netop mit hår. Hvad skulle jeg gøre uden Thomas og L'Oreal farver i 3 måneder??? Så Thomas og jeg blev enige om at jeg skulle have mange og lange extensions på så jeg bare kunne sætte det op i en hestehale. Det ville jeg MEGET gerne, for så kunne jeg jo også ligne alle de dygtige piger hos Bobbi, de har nemlig det lange hår og svinge med... men mit hår nåede ikke at blive klar inden min afrejse (nogle gange er jeg også lidt sent ude, eller jeg kalder det impulsiv :-D).

Thomas klippede istedet det der nu er blevet min nye yndlings frisure, det gør han altid... Lidt irriterende når jeg nu havde besluttet at jeg ville forsøge at få langt hår og ligne en rigtig pige!! Men jeg kan mærke kriblen i mine spidser, de vil klippes så jeg kan se skarp ud og føle mig lækker som Thomas får mig til at føle mig...

Jamen hvorfor går du ikke bare ned til en anden frisør og får det lavet???

Der er altså IKKE det samme...Thomas kender min farve og rammer bare altid rigtigt med frisuren. Jeg er bange for at en uduelig frisør fra Sydney skal ødelægge ”min styrke”... Og så er det bare altid så rart at være i selskab med Thomas...og det er ikke kun pga den fantastiske hvidvin vi altid drikker sammen ;-)

Jeg må jo nok indse at Thomas er for langt væk og at jeg bliver nødt til at være ham utro...snart!! Og søde Thomas, jeg kan nok ikke lade vær med at klippe lidt i det, selvom du sagde jeg ikke måtte... men det er bare fordi jeg får så meget ros for mit "Thomas"-hår og så har jeg det altså også bedst med ikke at ligne alle andre :-)

...En anden lille teori omkring mit savn er nok også at jeg aftenen inden jeg rejste havde den mest hyggelige "afskedsfest" hjemme hos Thomas. De personer der var tilstede har hver især en styrke og aura som jeg værdsætter utroligt højt og jeg savner Jer sgu lige her og nu til et glas Amadeus og MGP musik...

xx Stine K(orthårs tøsen)

Celebrity Guest Performer... Muhahahaha!!

2010-07-15T09:22:00.000-07:00

I sidste uge overtalte Bobbi mig (http://www.bobbispolestudio.com.au/) til at stille op til en pole-konkurrence selvom jeg ikke følte mig et spor parat til det. Men når Bobbi siger ”jump” ja så hopper Stine Kronborg. Det gjorde jeg og her kan i se min optræden: http://www.youtube.com/watch?v=s33ZuJRBk6g&feature=fvw.

Jeg var meget stolt da det var første gang på et par ”strippersko” og er slet ikke vandt til at være på ”spinning pole”....ja faktisk var det også min aller første pole-konkurrence. Desværre var jeg oppe imod nogle af de hårdeste tøser som var vant til at konkurrere og jeg kom ikke videre til finalen - æv bæv!! Bobbi havde gjort det med vilje for at afprøve mig og sagde at jeg bare kunne stille op i Heat 2. Så jeg gik straks igang med at sætte et helt nyt show sammen og arbejde hårdt for at blive bedre så jeg kunne komme videre til finalen. Var også ude og købe nyt showtøj og alt var klar... Men så fik jeg en trist mail... Jeg måtte ikke stille op igen :-( Ringede til Bobbi og fortalte hvad de havde skrevet og hun blev gal, for det var jo hende der havde sagt at jeg skulle gøre disse ting. Bobbi kunne dog ikke overtale dem til at lade mig konkurrere og vidste at det vigtigste var at jeg fik træning i at lave shows. Så hun fortalte at jeg altså var kendt i Danmark og at jeg jo bare kunne være ”Celebrity Guest Performer”... Det gik de med til :-D

Som I jo læste i sidste indlæg ødelagde jeg mine sko i den sidste træning inden showet, men de når lige at blive klar 2 timer før showet starter...lidt stress ;-) Jeg går på gulvet som den sidste inden aftenens resultat og det kører derudaf..., men undervejs glider mit skørt længere og længere op. Jeg vælger ikke at rette på det da det er en gylden regel – ALDRIG rette på sit tøj under et show, så der var baller til folket :-D Jeg danser videre og jeg glemmer lidt ting hist og her, og laver lidt småkiks, men det er kun noget jeg selv ved for jeg er jo en ”cirkushest”... MEN så sker der det at musikken stopper lige inden jeg skal til at lave min ”finale”. Hvad faen gør man så???? Ja så synger man da bare selv :-D he he...synes altså det er lidt sjovt at det er min første reaktion!!

Alle kom hen og roste mig bagefter, så jeg var en glad pige. Jeg har dog selv set videoen igennem og krummer tæer over et par steder som jeg ved jeg får smæk for når Bobbi skal rette mig... Jeg er heldigvis ikke bange for at vise hende mit show, for man lærer rigtig meget af at blive rettet og der er laaaaaaaaaaaaaaaaaang vej endnu til jeg selv er tilfreds og er på det plan jeg drømmer om at komme til.

”Shoot for the moon. Even if you miss you’ll end among the stars” (Les Brown)

xx Pristine (Mit scnenenavn her i Australien ;-))

Og her aftenens optræden; http://www.youtube.com/watch?v=8wBzCvV_SPk

Åhhh nej...og hvor er mit Rolex ur???

2010-07-14T04:10:00.000-07:00

Ihhh altså!!! Jeg var oppe og øve på mit show som jeg skal optræde med imorgen til "Arena Pole Dancing Queen - Heat 2" i Hurstville, Sydney... Og netop som jeg kommer ned fra mit sidste trick vrider jeg fandme om på min fod og mine nye "stripper-sko" går i stykker :-(((( Det er bare løgn, det skete bare ikke....arghhhh!! Og jeg har ikke nogle ekstra da det er mit aller første par jeg erhvervede mig i sidste uge...Ja jeg har allerede ødelagt dem!!! Så nu er de på "sko-hospitalet" natten over og jeg kan først afhente dem kl. 16 imorgen, 2 timer inden jeg skal være i Hurstville - lidt stress. Håber virkelig de kan reddes!!

Men det er faktisk typisk mig... Jeg er en klodsmajor af karat. Ødelægger ting eller mister dem. Bare på denne tur (har været her i 14 dage) er mit kamera gået i stykker pga regn (når det regner i Sydney, så er det brusebad og jeg havde ikke fået købt en paraply), mine brilliant øreringe glemte jeg i et andet hus hvor jeg boede et par dage (de er dog fundet, jeg skal bare have hentet dem) og så har jeg mistet en dut til mit video-kamera (der ikke kan købes i nogle butikker). Jeg er så dum og uheldig...

Man skulle ellers tro jeg havde lært at passe bedre på mine ting efter jeg engang lavede mit livs største bummert. Jeg skulle skynde mig hjem fra min daværende kæreste og klæde om fordi vi skulle i biffen. Griber alle mine ejendele og stavrer afsted på mine stilletter, 25 meters gang over brostenene på Christianshavn for at sætte mig ind i bilen. Drøner afsted uden at se mig tilbage... Da jeg kommer hjem til mig selv går det op for mig at jeg har tabt mit splinternye Rolex ur (kun haft det en måned), bare fordi jeg ikke lige brugte de 3 sekunder det tager at putte det ordentligt på håndledet.... DUMT....faktisk utilgiveligt dumt!! Og det lå der selvfølgelig ikke da jeg kom tilbage og jeg havde ikke hørt det falde fordi jeg havde stilletter på...hrmfff!! Forsøgte med en "Er der nogen der har set" seddel på alle træerne, men det dukkede aldrig nogensinde op. Hvad havde jeg også regnet med?

Hov min fod har det helt ok, håber bare mine sko når at blive klar til imorgen...og at jeg kommer "hel" igennem showet :-) Ja for angående showet er jeg temmelig spændt. Jeg skal for første gang forsøge at lave "10.000 tricks" på ingen tid, bare for at afprøve mig selv om jeg kan holde til det. Og på nuværnede tidspunkt har jeg ikke kunnet gennemført det hele...He he det kilder helt i maven :-D

xx Stine K(lodsmajor)

Hvad faen skete der???

2010-07-12T06:16:00.000-07:00

Jeg tror faktisk jeg har været ved at slå rekord i at være i at være nævnt i "Øjne I Natten" flest gange (Se & Hør side om hvor de kendte fester). Har dog kun været "Ugens Brandert" en enkelt gang ;-) Ja jeg fester MEGET og kan som regel også findes dansende på et bord, med hænderne og Champagneglasset løftet højt i vejret. Jeg er vild med den energi jeg får af mennesker der bare er ude for at more sig, glemme hverdagens problemer og bare nyder livet. Og så det allervigtigste for mig, MUSIKKEN... Jeg kan blive helt høj når en DJ kan sit kram og kan spille en crowd op, mærke bassen der pumper løs i mellemgulvet....Ahhhh det er ren lykke!!

Nu sidder jeg så på den anden side af jorden i den vildeste by og hvad faen skete der??? Jeg har været her 2 weekender og jeg har slet ikke været ude én eneste gang!!! Jeg er målløs over mig selv... Jeg har haft store intentioner om at skulle på The Ivy, som skulle være "det fede sted" og ud og danse på en salsa klub med mine roomies og alt muligt, men nej... Jeg har siddet hjemme torsdag, fredag og lørdag aften og været helt død. Ikke orket at skulle klæde mig på...VILDT, ihvertfald når man ser på hvordan jeg lynhurtigt ville kunne hoppe i en kjole og komme i byen hvis det havde været København ;-)

Forklaringen er meget simpel; Jeg træner hver eneste dag, og det er super hårdt for kroppen at lave poledance. I Danmark dyrkede jeg pole ca. 2 gange om ugen og dét synes jeg var hårdt...og nu hver dag. Klart at kroppen skal vænne sig til det ;-) Men jeg nyder det også at være kommet til et andet sted og ind i en anden rytme, for jeg drak nok også lige lidt rigeligt til sidst... Rødvin i hverdagene og Champagne i weekenderne og holdte mig da heller ikke tilbage for shots.

Forandringen fryder :-D Ja, for jeg har tabt mig, og det er jo altid rart hvis man spørger en pige. Men forandringen af ens omgivelser kan virkelig også hjælpe på vej. Her i Sydney har jeg ikke lige så nemt ved at "falde i" når en ven ringer og lokker, her kan jeg være den bedste udgave af mig selv... For her er der ingen der ved hvor nem jeg egentlig er at lokke ;-)

xx Stine K(edelig)

På stripperskole i Sydney...

2010-07-11T05:26:00.000-07:00

Jep det er faktisk sådan jeg selv omtaler det... og sagt på den kærligste måde. For jeg ELSKER min "stripperskole" og jeg er så mega stolt over mig selv og hvad jeg skal igennem i de næste 12 uger. Jeg, Stine Kronborg har revet 3 måneder ud af min ellers hektiske kalender for at blive bedre til "Poledance" og det gør jeg så i Sydney, Australien. Her ligger verdens største (og efter min mening Verdens Bedste) pole-skole og det er "Bobbi's Pole Studio" . Jeg har været her i snart 2 uger og har allerede oplevet så mange ubeskrivelige fede ting, og jeg føler mig virkelig som verdens heldigste pige... Men livet som Stine K er ikke altid nemt, jeg er bare god til at camouflere det ;-) Og netop derfor vil jeg forsøge at blogge om mine oplevelser, op og nedture, tanker, holdninger og meninger.

Så velkommen "indenfor" i Stine K's forunderlige verden...

xx Stine K.